Handelselev med speciale i salg

Et alsidigt salgsjob

Som vores nye elev bliver du en del af salgsafdelingen. Du kommer til at arbejde med salg i både Danmark og udlandet og får mulighed for at arbejde med alle salgets facetter – lige fra tilbudsgivning til ordrehåndtering og eftersalg. Du kommer til at assistere som salgsbackup for vores udekørende sælgere, og du vil få et godt indblik i salgsprocesserne fra salg til levering. Som elev er du også med til at vedligeholde vores databaser for brugte maskiner samt at håndtere ordreindgang. Med denne elevuddannelse får du altså et alsidigt salgsjob og bliver godt rustet til arbejdet som salgskonsulent.

Faglige egenskaber

Du har HHX, EUX, EUD eller tilsvarende og brænder for en praktisk orienteret uddannelse.

Personlige egenskaber

Vi forventer, at du kan arbejde med office-pakken og har lyst til at sætte dig ind i det tekniske omkring de forskellige maskiner m.m. Du er udadvendt, imødekommende og har en naturlig og tillidsvækkende måde at omgås kunder og kollegaer på. Du sætter en ære i kvalitet og forstår vigtigheden af at løfte i flok.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed i vækst med gode udviklingsmuligheder, en uformel omgangstone, og en kultur hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du bliver en del af vores salgsafdeling med fuld opbakning fra resten af teamet. Derudover tilbyder vi kantineordning, sundhedsforsikring og personaleforening.
Læs mere om virksomheden på www.scantruck.dk

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til job@scantruck.dk. Ansøgninger behandles løbende og opstart vil være efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Claus Bjerregaard på tlf. 96 147 111.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

HENT STILLINGSOPSLAG SOM PDF

Om Scantruck

Scantruck A/S med hovedsæde i Skive og afdeling i Ringsted beskæftiger ca. 220 medarbejdere. Vi importerer og forhandler nye maskiner og udstyr fra Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, Platform Basket, GMG og PB Platforms. Derudover har vi Skandinaviens største center for brugte maskiner.