Vælger Manitou efter 22 år med andet maskinmærke

Sønderjysk tømrermester ville købe to 18 meter teleskoplæssere – så snuppede han også lige en 26 meter rotationslæsser


Tømrermester Steen Jensen-Petersen har en meget trofast flok medarbejdere i sin virksomhed, Hellevad Tømrer i landsbyen Hellevad lidt vest for Rødekro i det sønderjyske. Lige så trofast var han selv mod det maskinmærke, han foretrak i hele 22 år. Nu har han imidlertid skiftet.

”Jeg var såmænd godt tilfreds med det mærke, vi havde. Men det viste sig, at Scantruck havde noget endnu bedre at tilbyde. Så nu har vi valgt Manitou, og der er absolut intet, der tyder på, at jeg får grund til at fortryde”, siger Steen Jensen-Petersen.

Selv om tømrermesteren hylder gode, sønderjyske traditioner og vaner, er beslutninger til at ændre i Hellevad. Oprindelig havde Steen Jensen-Petersen givet håndslag med Scantrucks distriktschef Otto Madsen på to 18 meter Manitou MT1840. De havde også talt om en endnu større rotationsteleskoplæsser, en Manitou MRT2660 med løftehøjde på 26 meter. Men den skulle nu vente lidt….

”Men så ringede Otto Madsen og fortalte, at han faktisk havde en ny MRT2660 på hånden fra fabrikken. Det var egentlig ikke planen, at vi skulle have den endnu. Men det var jo oplagt at tage den med i handlen, når den nu stod klar”, forklarer Steen Jensen-Petersen med et smil.


Mojn til Scantruck

MT1840, som Hellevad Tømrer nu har to af, er den absolut foretrukne model blandt Manitous store teleskoplæssere. Maskinerne har kapacitet til at løfte 4000 kg og altså mulighed for at løfte op til 18 meter. Den store rotationsteleskoplæsser MRT2660 har en kapacitet på 6000 kg. Løftehøjden på 26 meter sender den næsten helt i top blandt Manitou-maskinerne, hvor kun to andre modeller rækker højere.

Foruden det nye maskinmærke Manitou, er det også rent mojn fra Hellevad til Scantruck som forhandler og importør af maskinerne. Tømrermesteren er glad for serviceniveauet, og distriktschef Otto Madsen scorer topkarakter som sælger.

”Han er god til at skaffe det, som vi gerne vil have. Blandt andet ønskede vi et andet pallegaffel-system, end det oprindelige. Det klarede Otto Madsen helt uden diskussioner”, siger Steen Jensen-Petersen.


Den lille lokale

De tre nye Manitou-maskiner i Hellevad blev sendt på job straks efter leveringen. Tømrerfirmaet havde et kyllingehus på 8000 kvadratmeter på Als i ordrebogen til alle tre maskiner. Derefter gjaldt det en tagudskiftning på 15.000 kvadratmeter.

”Vi ser os selv som den lille, lokale tømrer henne om hjørnet, der laver lidt af hvert fra montering af fru Jensens lister til halbyggerier, industribygninger og landbrugsbyggeri. Vi laver en del i sandwich-paneler, og her kommer den store Manitou MRT2660 for alvor til sin ret også som kran”, forklarer Steen Jensen-Petersen.

Han startede Hellevad Tømrer som blot 20-årig tømrermester. Det var i 2001, og dermed har både han selv og firmaet 25-års jubilæum næste år.  

Hellevad Tømrers tre nye Manitou-maskiner kørte på arbejder på Als efter leveringen fra Scantruck. Firmaet havde et kyllingehus på 8000 kvadratmeter i ordrebogen.

Manitou MRT2660 med løftehøjde på 26 meter og to gange Manitou MT1840 med løftehøjde på 18 meter klar til indsats for Hellevad Tømrer.

18 meter-maskinen MT1840 er den mest populære blandt Manitous store teleskoplæssere. Nu har Hellevad Tømrer også købt to.

Prisforespørgsel

Udfyld formularen og send dine spørgsmål eller kommentarer til Scantruck.
Herefter vender vi tilbage med pris og svar på dine spørgsmål.