Ny MIS-læsser med større ydeevne for mindre brændstof

Komatsu WA475-10 gummihjulslæsser bruger cirka 20 procent mindre diesel end forgængeren – og den flytter mere

Det handler om effektivitet for Danmarks største knuseentreprenør, MIS Recycling. Virksomheden har kapacitet til at håndtere på den øvre side af 15.000 tons materialer – om dagen. Så når der købes nyt materiel ind til maskinparken, måles der ikke mindst på, hvad det nye grej så kan magte.

I næste ombæring kigger de to MIS-indehavere, Henrik Hvid og Martin Henriksen, på de dyre dieseldråber. Dem skal den nye maskine gerne være så nøjsom med som muligt, samtidig med at den stadig holder en høj ydelse.

Senest er det en ny Komatsu gummihjulslæsser af modellen WA475-10, der er blevet vejet og målt.

”Og den har i høj grad bestået. Vi har købt den nye læsser som led i en udskiftning i maskinparken, og den kører rigtig fint og får flyttet nogle materialer på Prøvestenen, hvor den kører fast med et af vores knuserhold. Der kommer den til at køre også et stykke tid fremover”, siger direktør Henrik Hvid.

 

Større ydeevne og mindre diesel

”Den nye transmission fra Komatsu K-KMT gør, at maskinen er stærkere end forgængeren og har en større ydeevne. Og samtidig sparer vi vel i omegnen af 20 procent brændstof. Den nye WA475-10 bruger mellem 12 og 15 liter diesel i timen, hvor den gamle krævede mellem 15 og 20 liter. Det er en rigtig god besparelse”, konstaterer Henrik Hvid.

Mens direktøren således er vældig tilfreds, er maskinføreren det også.

”Han er rigtig glad for den nye Komatsu-læsser. Dels kører den godt, og dels har han fået en rigtig god arbejdsplads, som Scantruck har forsynet med special-førersæde, ekstra arbejdslys og i øvrigt en del andet ekstraudstyr”, siger MIS-direktør Henrik Hvid.

 

Fuld hydraulik uden mere gas

Komatsu lancerede den nye WA475-10 gummihjulslæsser sidste år på verdens største entreprenørmesse, Bauma i München. Her fik den 25 tons tunge nyhed med 290 hk entreprenørbranchen til at spærre øjnene op, ikke mindst på grund af den patenterede variable power-kontrol. Den sikrer maskinføreren mulighed for at holde fuld kraft på hydraulikken, selv om der ikke sparkes til dieselforbruget ved at trykke ekstra på gaspedalen.

Ved samme lejlighed kunne Komatsu fortælle om en forøgelse af bryde- og løftekraften med omkring 20 procent. Det er netop den markant større ydeevne og effektivitet, som sammen med mindre brændstofforbrug får Scantrucks første WA475-10 kunder til at glæde sig.


Læs mere om Komatsu WA475-10 her

Den nye Komatsu-læssemaskine blev lanceret på Bauma i München, og Scantruck har nu langet de første eksemplarer over disken som dansk importør.

Effektiviteten er afgørende, når Danmarks største knuseentreprenør skal sende store mængder materialer ud fra Prøvestenen ved København. Komatsu WA475-10’eren har vist sig at være både nøjsom med dieseldråberne og samtidig effektiv.

Der er gang i løjerne på Prøvestenen, når MIS Recyclings knuserhold går i gang. Komatsu-læsseren er nyeste maskine på stedet, hvor den kommer til at køre et stykke tid fremover.

Prisforespørgsel

Udfyld formularen og send dine spørgsmål eller kommentarer til Scantruck.
Herefter vender vi tilbage med pris og svar på dine spørgsmål.