Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
23-08-2024 Smart Construction har gjort en forskel i byggeriet af Ringsted-Femern banen

Ved tilblivelsen af jernbanen Ringsted-Femern har Danmarks største jord- og anlægsentreprenør, M.J. Eriksson sørget for at klargøre jordarbejde til 30 kilometer af jernbanestrækningen på Lolland med anvendelse af Smart Construction. Det har vist sig at være en fordel.


Inden man gik i gang med at grave jord af og klargøre Ringsted-Femern Banen på Lolland, var dronepiloten fra Scantrucks Smart Construction afdeling forbi for lave de første droneopmålinger af projektet. Det gjorde, at jord- og anlægsentreprenørvirksomheden, M.J. Eriksson, havde et præcist og korrekt udgangspunkt, inden udgravningerne til jernbanen gik i gang.

Efterfølgende har virksomheden selv lavet løbende droneflyvninger, som Scantruck har databehandlet gennem Smart Construction web-platformen. På den måde har M.J. Eriksson hele tiden kunnet holde øje med, om mængderne af jord var de helt korrekte.

Gennem de cirka to år, hvor M.J. Eriksson har været i gang med at gøre klar til jernbanen, har maskinførerne kørt knap 1,1 millioner kubikmeter jord af og det tilsvarende på igen. Det er første gang, Steen Holm Jørgensen, projektleder hos M.J. Eriksson på Ringsted-Femern Banen, har arbejdet med Smart Construction, og han har en klar forventning om, at det ikke er den sidste.

“Vi har ud fra droneflyvninger og databehandlingen gennem Smart Construction tydeligt kunnet se, hvor meget vi har manglet at fylde på af jord på helt konkrete steder. Det har givet os et klart overblik, og vi er sluppet for at få en landmåler ud, som er meget tidskrævende, og hvor der ikke er garanti for, at jordbunker bliver målt korrekt. Med dronen og de efterfølgende databehandlinger fra Scantruck har vi fået målt præcist, så vi har vidst nøjagtigt hvilke materialer, der skulle læsses af hvor,” fortæller han.

 

Alt for meget jord

Uden droneflyvningen og databehandlingen ville det have været svært at vurdere, hvor meget volumen, der skulle læsses på konkrete steder, hvis terrænet for eksempel skråner.

“Hvis ikke vi havde haft Smart Construction, havde vi blandt andet fyldt for meget ind på vores mange udsætningsområder. Det er gået rigtig stærkt, og vi har haft mange maskiner i gang. Da vi havde flest, kørte omkring 35 dumpere, 8 dozere og 20 gravemaskiner på én gang. Den præcise data har været med til, at hver enkelt vidste lige nøjagtig hvor meget jord, der skulle køres hvorhen, og på den måde har vi sluppet for at transportere det unødigt rundt,” siger Steen Holm Jørgensen.

Undervejs i anlægsarbejdet har M.J. Eriksson haft omkring 9 udsætningsområder - hver på mellem 5 og 11 hektarer, så der er tale om virkelig store områder. Det er altså ikke bare lige noget, man skridter af, som Steen Holm Jørgensen udtrykker det.

 

Fremdriften er vigtig

“Det allervigtigste for os i det her projekt har været, at vi har kunnet se fremdriften, og hvor vi har skullet placere materialet. På vores løbende opfølgningsmøder har vi brugt målingerne og data, så vi hele tiden har haft et overblik over, hvor meget jord og sand, vi har brugt.”

Scantrucks første lidarscanning/droneopmåling bliver brugt i forhold til slutproduktet. Ved at kigge på de billeder kan M.J. Eriksson se præcis, hvordan de omkringliggende marker så ud, inden man gik i gang, så man kan efterlade dem i samme højde, som inden gravemaskinerne rykkede ind.

Banen er nu afleveret til sporentreprenørerne, og M.J. Eriksson forventer at være færdig med de omkringliggende områder og marker omkring sommer.

 

Læs mere om Smart Construction her

 

Steen Holm Jørgensen, projektleder hos M.J. Eriksson, fortæller, at Smart Construction har gjort en stor forskel i tilblivelsen af jernbanen Ringsted-Femern.
Steen Holm Jørgensen, projektleder hos M.J. Eriksson, fortæller, at Smart Construction har gjort en stor forskel i tilblivelsen af jernbanen Ringsted-Femern.
Droneflyvning har været en helt essentiel del af byggeriet af jernbanen Ringsted-Femern. Databehandling fra Scantruck har sikret, at mængden af jord hele tiden har været korrekt.
Droneflyvning har været en helt essentiel del af byggeriet af jernbanen Ringsted-Femern. Databehandling fra Scantruck har sikret, at mængden af jord hele tiden har været korrekt.
Databehandling gennem Smart Construction har hele tiden præcist vist, maskinføreren hvor meget jord, der manglede at blive fyldt på.
Databehandling gennem Smart Construction har hele tiden præcist vist, maskinføreren hvor meget jord, der manglede at blive fyldt på.
Tilbage