Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
01-02-2024 Radar indbygget i skovlen sikrer imod graveskader

Graveskovl opdager underjordiske forsyningsledninger i realtid og advarer maskinføreren mens der graves

Graveskader koster tid og penge. Ofte i den store størrelsesorden. Og det er ikke altid, Ledningsejerregistret LER er opdateret eller præcist nok. Det gør en helt ny skovl til gravemaskiner nu op med. Den er udstyret med integreret radarsystem, som på en skærm i gravemaskinens kabine afslører alle typer kabler og forsyningsledninger og advarer maskinføreren.

Skovlen hedder RodRadar LDR Excavate og er den første kombination af graveskovl og jordgennemtrængende radarsystem. Radar-enheden opdager underjordiske ledninger i realtid, og den får øje på alle typer kabler. Også fiber. Scantruck er importør af den unikke grave-løsning og er eneste forhandler af RodRadar-skovlene i Danmark.

 

I en meters dybde

”Den beregner simpelthen, om det er rør af den ene eller anden art, der ligger foran eller under den. Uanset om det er kabler, ledninger eller rør til gas, el, kommunikation eller fiberkabler, detekterer skovlen dem og viser placeringen på skærmen. Skovlen lader sig ikke distrahere af sten og jordmaterialer”, forklarer datakonsulent Benjamin Stub hos Scantrucks Smart Construction-afdeling.

”Skovlen scanner ned til en meter under jordoverfladen, når den køres hen over et areal. Den får øje på alle forsyningskabler både på langs og på tværs og viser én-til-én på skærmen i kabinen, hvad der ligger i jorden. Og det foregår altså i realtid uden forsinkelse af nogen art”, siger Benjamin Stub.

Datakonsulenten ser store muligheder for radar-skovlen både ved fiber- og fjernvarmeprojekter. Den fås i tre størrelser til gravemaskiner fra 3,5 op til 16 tons. Benjamin Stub vurderer, at den største af de tre modeller, skovlen fra 8,5 til 16 tons, vil blive det største hit til danske opgaver. Blandt andet er den helt ideel til større fjernvarmeopgaver, hvor der køres med hjulgravemaskiner.

 

Stor interesse

Scantruck præsenterede den nye radar-skovl på Kloakmessen i Fredericia, hvor den fik berettiget opmærksomhed fra de mange besøgende kloakmestre og entreprenører. Adskillige benyttede lejligheden til at aftale demonstration af nyheden.

”Skovlen er genial til både store og mindre kloakprojekter og andre opgaver, hvor der skal tages højde for mulige rør, kabler og ledninger i jorden. Den viser kabelplaceringen meget præcist og giver mulighed for at scanne løbende hver gang, man har taget en opgravning. Det forebygger kostbare graveskader, og samtidig letter det håndmandens arbejde. Når kabler og ledninger er detekteret af radarsystemet, kan han hurtigere komme ned præcis, hvor kablerne ligger. Så der er både økonomi og tidsmæssige fordele ved radar-skovlen”, siger datakonsulent Benjamin Stub hos Scantruck Smart Construction.

Scantrucks Smart Construction-team står for uddannelse af brugerne af den avancerede skovl. Smart Construction-eksperterne står i forvejen for support og træning i maskinstyring, så brugerne uddannes rigtigt og får kendskab til alle skovlens muligheder.

 

Datakonsulent Benjamin Stub med den nye skovl med integreret radarsystem. Den første af sin art til at kigge under jorden, mens der graves, så det effektivt er muligt at undgå graveskader.
Datakonsulent Benjamin Stub med den nye skovl med integreret radarsystem. Den første af sin art til at kigge under jorden, mens der graves, så det effektivt er muligt at undgå graveskader.
Radarteknologien scanner på jordoverfladen og advarer maskinføreren, hvis der ligger rør, kabler eller ledninger i op til en meters dybde.
Radarteknologien scanner på jordoverfladen og advarer maskinføreren, hvis der ligger rør, kabler eller ledninger i op til en meters dybde.
Tilbage