Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
29-04-2019 Pensionen udsat på grund af ny dozer

Maskinfører fik frit valg på dozer-hylden og skiftede til Komatsu efter fire maskiner af et andet mærke

Maskinfører Kalle Vinge har besluttet sig for at blive pensionist, når han har slidt den næste dozer op. Derfor var det en nærmest undskyldende key account manager Poul Erik Nielsen fra Scantruck, der måtte overbringe Kalle Vinge meddelelsen: ”Så skal du ikke regne med at komme på pension lige med det første. En Komatsu-dozer holder i mange år”.

Den mangeårige dozerfører hos entreprenørfirmaet Henning Have A/S i Vejen har netop rundet 63 år på den personlige timetæller, men har nu forliget sig med, at pensionen er udsat. De ømme skuldre og håndled, som han har været vant til ved fyraften i mange år, er i bogstavelig forstand dozet væk af høj komfort i den nye dozer, han nu tilbringer dagene i.

”Det er lidt af et skift, Kalle har foretaget. Han har været her i firmaet i 16 år, og i den tid har han slidt fire dozere af et andet mærke op. Nu har han sat sig i den femte nye dozer her hos mig. Inden han kom her, var han i et andet entreprenørfirma, og i alt er han nu på dozer nummer 13. Så det er en erfaren herre, der godt véd, hvad han vil sidde i”, siger entreprenør Henning Have.

Da det lakkede mod udskiftning af maskinen til Kalle Vinge, fik han i princippet frit valg på hylden med dozere. Det gav ham lejlighed til at prøve den nyeste model af det mærke, han har kørt tusindvis af timer i. Men også til at sætte sig i en Komatsu D65PXi-18 i en uges tid. Et for et kunne maskinføreren så sætte flueben ud for de punkter ved en ny maskine, som han lagde stor vægt på.

 

Intelligent styring

”Komforten generelt i kabinen er i top. Støjniveauet er fint både udvendig og indvendig. Betjeningen af maskinen er behagelig med hydraulikhåndtag og gearvælger, der går nemt”, konstaterer Kalle Vinge.

Komatsus nye, intelligente maskinstyringssystem, IMC, har også taget kegler hos den drevne dozermand.

”3D-skærmen fungerer perfekt, og det hele er brugervenligt, så jeg ikke skal ud og sætte antenner på hver dag. Det er nok at dreje på nøglen og få forbindelse til satellitterne. Så er systemet klar”, forklarer Kalle Vinge.

To af punkterne deler han med mester, entreprenør Henning Have. Nemlig maskinens produktion og brændstofforbruget.

”Produktionen er fuldt på højde med, hvad vi er vant til, og nok i virkeligheden lidt højere. Og Komatsu-dozeren er billigere i brændstof, end vi er vant til. Meget billigere. Maskinen har en fantastisk trækkraft og gearing”, siger Henning Have.

 

Ikke længere træt

Ved hård belastning over en arbejdsdag har Kalle Vinge konstateret, at der er op til 65 liter brændstof at spare om dagen.

Meget tyder på, at han samtidig har fået en ny arbejdsstation, der også har ergonomien i orden.

”Jeg er ikke længere så træt til fyraften, som jeg er vant til at være efter en arbejdsdag i den tidligere dozer. Heldigvis er det samtidig slut med ømme skuldre og håndled”, siger Kalle Vinge.

Den 22 tons tunge D65PXi-18 ligger midt i Komatsus store felt af dozere, som spænder fra 9,3 til hele 108 tons.

”Størrelsen og modellen er blandt de populæreste på det danske marked, og det integrerede, intelligente maskinstyringssystem har medvirket til at øge populariteten yderligere. Ud over standard, har Scantruck leveret dozeren til Henning Have med Komatsu-ripper, forhøjet dozerblad, sideudvidelse af dozerblad, håndfri walkie, Grammer-luftsæde, dieselfyldepumpe med autostop samt ekstra LED-arbejdslys”, fortæller key account manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck.

Sammen med dozeren, benyttede Henning Have i øvrigt lejligheden til også at få en ny gravemaskine ind i den omfangsrige maskinpark. Scantruck leverede også en 26 tons Komatsu PC240LC-11 i Vejen.

 

Poul Erik Nielsen fra Scantruck (til venstre) leverede den nye dozer og undskyldte samtidig over for Kalle Vinge, at dét med pension nok ikke blive lige med det første. En Komatsu-dozer holder i mange år.
Poul Erik Nielsen fra Scantruck (til venstre) leverede den nye dozer og undskyldte samtidig over for Kalle Vinge, at dét med pension nok ikke blive lige med det første. En Komatsu-dozer holder i mange år.
Så flyttes der jord i store mængder. Første opgave for Kalle Vinge og den nye Komatsu D65PXi-18 er 60.000 kubikmeter, som graves op i forbindelse med bygning af et nyt feriecenter.
Så flyttes der jord i store mængder. Første opgave for Kalle Vinge og den nye Komatsu D65PXi-18 er 60.000 kubikmeter, som graves op i forbindelse med bygning af et nyt feriecenter.
Den nye Komatsu D65PXi-18 til Entreprenør Henning Have A/S er leveret med forhøjet og sideudvidet dozerblad.
Den nye Komatsu D65PXi-18 til Entreprenør Henning Have A/S er leveret med forhøjet og sideudvidet dozerblad.
Scantruck monterede forskelligt ekstraudstyr på den nye dozer, inden den blev leveret hos entreprenør Henning Have i Vejen. Blandt andet Komatsu-ripper og ekstra LED-arbejdslys.
Scantruck monterede forskelligt ekstraudstyr på den nye dozer, inden den blev leveret hos entreprenør Henning Have i Vejen. Blandt andet Komatsu-ripper og ekstra LED-arbejdslys.
Tilbage