Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
02-03-2023 Ny teleskopbæltekran i størrelse M fra Sennebogen

Kran med kapacitet til 80 tons fylder et hul ud i det i forvejen brede sortiment

Alt er relativt. Og man kan fint klemme sig ned i en størrelse medium, selv om man kan løfte 80 tons og selv vejer godt 90. Det er Sennebogens nyeste teleskopbæltekran, 683E, et godt eksempel på. Den er bygget netop til at fylde et hul ud i mellemklassen af den tyske kranproducents brede sortiment også af teleskopbæltekraner, som spænder fra small til X-large.

”Den nye kran lægger sig ind i Sennebogen-programmet mellem 70 tons-kranen 673E og den større 6103E, som har kapacitet til at løfte op til 100 tons. Dermed består serien af ikke færre end 9 forskellige størrelser fra 16 til 130 tons. Jeg er ikke i tvivl om, at den nye 683E bliver en populær maskine. Vi har faktisk haft forespørgsler fra specielt udlejningsbranchen på en kran, der kunne lidt mere end de 70 tons, som lillebror 673E kan klare”, fortæller produktchef Lasse Weber hos Scantruck, som er dansk importør af Sennebogen.

Han forudser, at 80-tonseren især kommer i sving på danske byggepladser med længere varende projekter. Bælterne gør den store kran terrængående og sørger for, at den kan komme rundt på pladsen under alle forhold.

 

Til skæve løft

”I forhold til tilsvarende kraner fra andre producenter, konstruerer og bygger Sennebogen teleskopbæltekranerne til også at kunne operere i de skæve og vanskelige terræner, uden at det går ud over løfteegenskaberne. Bommen er konstrueret til at få skæve løft, og hele maskinen er lavet med henblik på at kunne køre i rough terræn”, siger Lasse Weber.

”Det betyder blandt andet, at det ikke er nødvendigt at bruge tid eller ressourcer på at udlægge køreplader. Kranen kommer lige godt frem uden, og den er hurtig at rigge til, kontra en mobilkran”, forklarer produktchefen.

Den nye medium-kran kan i standardkonfiguration række ud på 42 meter, men rækkevidden kan øges til 57 meter med 15 meter jib. I motorrummet har Sennebogen lagt en 250 hk Stage V Cummins-motor.  

Kranen kan i øvrigt losse sig selv fra en lastbil, og ved hjælp af fjernbetjeningen er den fuldstændig selvsamlende. Transportbredden med larvebånd er blot 3,5 meter, og den kan reduceres til 3 meter ved en enkel adskillelse af larvebåndet. Det reducerer tillige transportvægten med næsten 20 tons.

 

Læs mere om Sennebogen 683E her

 

De 90 tons teleskopkran på larvebånd kommer nemt rundt under alle forhold på byggepladsen.
De 90 tons teleskopkran på larvebånd kommer nemt rundt under alle forhold på byggepladsen.
Sennebogen 683E har en løftehøjde på 57 meter og magter 80 tons. Dermed lukker den et hul i programmet, som nu omfatter teleskopbæltekraner i ni størrelser.
Sennebogen 683E har en løftehøjde på 57 meter og magter 80 tons. Dermed lukker den et hul i programmet, som nu omfatter teleskopbæltekraner i ni størrelser.
Tilbage