Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
07-06-2022 Nænsom håndtering af 3200 tons slam med specialbygget Komatsu

Da M-Service ApS fjernede slam i Frederiksberg Have, skete det med en ombygget Komatsu PC240LC-11 Super Long Front med 20 meter arm.

Entreprenør- og anlægsfirma M-Service ApS, der har hjemme i Gadstrup mellem Roskilde og Køge, har etableret et tæt samarbejde med flere store nedrivnings- og anlægsfirmaer.

- Vi udfører nedrivningsopgaver for J. Jensen, P. Olesen og Renner Pedersen og anlæg for blandt andre HedeDanmark, Gorm Hansen, M. J. Eriksson, Aarsleff m.fl. Netop nedrivning og anlægsarbejde er kerneområder for mig og mine medarbejdere, siger Mads Linnet, ejer og direktør i M-Service.

Der står Komatsu på en stor del af maskinparken, og i februar fik firmaet leveret sin nye Komatsu PC240LC-11 gravemaskine i en Super Long Front version. Super Long Front er bygget standard på Komatsus fabrik, og inden levering er graveudstyret så blevet modificeret. Straks efter levering blev maskinen sendt på arbejde i Frederiksberg Have.

 

Ændringer skaber nye ændringer

Med en uddannelse som entreprenørmaskinmekaniker kender Mads Linnet sine entreprenørmaskiner ud og ind. I 2012 blev han selvstændig og startede helt fra bunden.

- Jeg startede ved at leje mig selv ud som arme og ben til forskellige nedrivningsfirmaer, hvor jeg kørte med deres grej. I 2016 fik jeg min egen gravemaskine - en Komatsu PC290 - som jeg i øvrigt har endnu med snart 10.000 timer på bagen. I dag er der 10 ansatte i firmaet, siger Mads Linnet.

Siden er der også kommet yderligere Komatsu gravemaskiner til i form af en PC240, tre styk PC210 og en PC170. Seneste tilføjelse er den specialbyggede Komatsu PC240LC-11 Super Long Front med lang arm og en masse tilpasninger til de særlige opgaver i M-Service.

Komatsu byggede selv bom og arm på sin fabrik i Newcastle. Derefter blev den sendt til Holland til et specialiseret firma og modificeret efter Mads Linnets ønske. Modificeringen er udført for, at skovlen kan komme tættere på maskinen og dermed reducere maskinens krøjeradius væsentligt. Af en maskine med 20 meter graveudstyr er maskinen faktisk meget kompakt.

- Fordi vi med den modificerede arm har et andet løftepunkt, er bommen tre meter højere end på en almindelig gravemaskine. Derudover har ændringerne skabt andre tilpasninger. Blandt andet er ventilblokke og hammerfilter blevet flyttet til nye placeringer på maskinen for at gøre plads til den specielle bom, fortæller Mads Linnet.

 

Erfaren med langarmsprojekter

Første projekt med den nye maskine var for HedeDanmark i Frederiksberg Have i København. Her blev en kanal renset for slam og blade, og den våde masse blev pumpet i en geotube.

- Samtidig tilsatte man en polymer - også kaldet "kartoffelmel" - for at tørre slammet op, så vi kunne læsse det på lastbiler og køre det væk. Vi transporterede slammet gennem hele Frederiksberg Have, så det var vigtigt, at vi ikke svinede lastbilerne til, når vi læssede. De skulle alle læsses ind over bagklappen, så vi minimerede mængden af snavs på siderne og hjulene.

- Det gjorde lastbilerne lettere at læsse, da vi kunne komme inden for fire meter af maskinen. Det er markant lettere at udføre opgaverne, når man er tæt på, og det kunne vi med netop denne langarmsmaskine, siger Mads Linnet.

Efter 2,5 uges arbejde i Frederiksberg Have havde M-Service håndteret og bortkørt 3200 tons slam.

- Det var en særlig opgave for os, men opgaver med gravemaskiner med lang arm udfører vi ofte. Blandt andet i naturområder. Derfor har vi også monteret svampe-skoplader på den nye gravemaskine. De er buede, hvilket betyder, at de bærer maskinen bedre, når vi arbejder i vådområder. De ødelægger ikke tørvene, og holder maskinen fra at lave store skader, siger Mads Linnet, som er glad for sit samarbejde med Scantruck.

 

Læs mere om Komatsu PC240LC-11 her

 

Der står ganske vist Komatsu PC240LC-11 på siden af maskinen. Men reelt hedder den specialbyggede gravemaskine til M-Service ApS en PC240LC-11 Super Long Front på grund af den lange gravearm.
Der står ganske vist Komatsu PC240LC-11 på siden af maskinen. Men reelt hedder den specialbyggede gravemaskine til M-Service ApS en PC240LC-11 Super Long Front på grund af den lange gravearm.
Som sin første opgave skulle maskinen læsse slam fra en oprenset kanal i Frederiksberg Have.
Som sin første opgave skulle maskinen læsse slam fra en oprenset kanal i Frederiksberg Have.
Den modificerede gravearm har affødt andre ændringer på maskinen. Blandet andet er ventilblokke og hammerfilter flyttet til nye placeringer på maskinen.
Den modificerede gravearm har affødt andre ændringer på maskinen. Blandet andet er ventilblokke og hammerfilter flyttet til nye placeringer på maskinen.
Tilbage