Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
21-10-2019 Møltrup har plads til alle – også en Weycor-minilæsser

Optagelseshjemmet i det vestjyske er på vej med tredje café i lokalområdet og producerer så vidt muligt selv alle råvarerne

”Møltrup Optagelseshjem er et næsten almindeligt hjem for hjemløse mænd i alle aldre, der ønsker at leve i et alkohol- og stoffrit miljø”.

Så kort og præcist præsenterer optagelseshjemmet ved Vildbjerg vest for Herning selv, hvad Møltrup står for. Der er plads til alle, blot tallet ikke overstiger de 120 beboere, som rammerne tillader. Og der er plads til masser af aktiviteter i hverdagen. Netop i øjeblikket arbejder Møltrup Optagelseshjem på at etablere en ekstern café i Videbæk. I forvejen har hjemmet velkørende caféer i Vildbjerg og Aullum.

”Så meget som muligt af det, vi sælger i caféerne, er hjemmelavet. Vi leverer selv så meget kød, som vi nu kan, til caféerne. Det samme gør vi naturligvis til Herregårdens Madbutik Møltrup, hvor der sælges slager- og pølsemagerivarer fra vores frilandsgrise og kreaturerne”, forklarer Per Hald, der tager sig af Møltrups kvæg sammen med flere af beboerne.

 

Hestekræfter til køerne

Det daglige arbejde med godt 70 køer kræver også hestekræfter, når der skal muges ud, blandes foder og klares andre typiske gøremål på en stor gård. Hestekræfterne leverer en 3300 kg tung tysk Weycor AR40-minilæsser med kabine, som den danske forhandler Scantruck A/S har leveret. Weycor AR40 er udstyret med en trecylindret Perkins-motor, som yder 40 hk.

”Det er første gang, vi har en Weycor, men den lever fint op til forventningerne. Fysisk er AR40 en mindre maskine, men den har godt med kræfter og er nem at komme rundt med og samtidig stabil, selv om den er kompakt. Jeg har specielt bemærket, at den står rigtig godt fast, når vi skubber noget tungt”, siger Per Hald.

Michael Egebjerg Jensen er beboer på Møltrup og har planer om på sigt at blive landbrugsmedhjælper på en stor gård. Han har kørt en del i den nye læssemaskine og nikker bekræftende, når Per Hald fortæller om maskinens manøvredygtighed.

”Den drejer både nemt og skarpt”, siger han.

 

Som en gummihjulslæsser

”Weycor AR40 er bygget op lige som en gummihjulslæsser, og det er i de fleste tilfælde en fordel. Man skal dog lige vænne sig til, at skovlen vipper meget, når vi læsser foder, og den er i øverste position. Vi har fået maskinen med kabine både af hensyn til, at den også skal være behagelig at køre med udendørs i dårligt vejr, og ikke mindst på grund af sikkerheden, som vi går rigtig meget op i”, siger Per Hald.

Han har baggrunden i orden, når han styrer arbejdet med kvægbesætningen på Møltrup. Per Hald er uddannet landmand og har selv haft en gård, hvor han havde en Atlas-minilæsser. Atlas skiftede for et par år siden navn til Weycor, og derfor kendte Per Hald udmærket de tyske maskiner, da Scantruck blev bedt om at levere en AR40.

Minilæsseren tilbringer mest tid i selskab med køerne, men gør også ofte en indsats på en af de andre lokationer på Møltrup. Optagelseshjemmet på den gamle, smukke herregård fra 1700-tallet har en række forskellige værksteder, og når der er behov for kræfter til at flytte tungt, tager maskinen en afstikker fra arbejdet i kostalden.  


Læs mere om Weycor minilæssere her

 

Michael Egebjerg Jensen på plads i Weycor AR40-minilæsseren får en snak med Per Hald.
Michael Egebjerg Jensen på plads i Weycor AR40-minilæsseren får en snak med Per Hald.
Køerne følger opmærksomt med, når en maskine med 40 heste ruller op ad fodergangen.
Køerne følger opmærksomt med, når en maskine med 40 heste ruller op ad fodergangen.
Det kræver ikke meget plads, når Weycor AR40’eren skal læsse foder i stalden på Møltrup.
Det kræver ikke meget plads, når Weycor AR40’eren skal læsse foder i stalden på Møltrup.
”Selv om AR40 er en mindre maskine og nem at komme rundt med, er den stabil og står godt fast”, siger Per Hald, som selv tidligere har haft en af forgængerne for Weycor, en Atlas 32.
”Selv om AR40 er en mindre maskine og nem at komme rundt med, er den stabil og står godt fast”, siger Per Hald, som selv tidligere har haft en af forgængerne for Weycor, en Atlas 32.
Tilbage