Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
20-09-2022 MJE-direktør involveret i alle maskinhandler

Jørgen Eriksson står selv for forhandlingerne, når der skal investeres i nyt materiel, og det var også tilfældet, da M.J. Eriksson A/S købte en Komatsu PC290LC-11 hos Scantruck A/S.

Selv med en maskinpark på cirka 400 maskiner er det fortsat direktør Jørgen Eriksson, der sidder ved forhandlingsbordet, når M.J. Eriksson A/S investerer i nyt materiel. Således også da Danmarks største jord- og anlægsentreprenør ved årsskiftet købte en fabriksny Komatsu PC290LC-11 gravemaskine hos Scantruck.

At en direktør og bestyrelsesformand i en virksomhed af den størrelse er involveret i en maskinhandel, kan måske virke usædvanligt. Men ikke, hvis man spørger Jørgen Eriksson.

- Jeg har altid været med i nye maskininvesteringer. Jeg købte selv den første maskine til firmaet, så hvorfor skulle jeg ikke blive ved med det? Jeg har været involveret i købet af størstedelen af vores maskiner, siger han.

 

Kræver stor alsidighed

Han er personlig involveret i hver enkelt maskinhandel. Den nye Komatsu har fået nummer 380 i MJE-regi, og siden er der kommet flere til, så totalen nu er omkring 400. Maskinparken er tilpasset til alle former for opgaver indenfor jord- og anlægsarbejde.

- Vi anvender maskinerne til 1000 forskellige opgaver, så vi har brug for alsidige maskiner, som kan det hele. Vi køber altid maskiner fra kvalitetsmærker, men vi er ikke forlovet med bestemte mærker, konstaterer Jørgen Eriksson.

Han har tre primære kriterier, som spiller en afgørende rolle ved en maskinhandel.

- Prisen skal være den rigtige, og så er det også vigtigt, hvad føreren til den mener. Førerne har ikke det afgørende ord, men det er vigtigt, at de har en maskine, de selv har været med til at vælge.

- Og så skal vi have et fornuftigt forhold til forhandleren. Jeg vil ikke handle med en sælger, som vil diskutere småting., Jeg har gjort det her i 50 år. Hvis sælgeren vil diskutere småting, så gør vi det, men så ved jeg også godt, hvem jeg skal undgå næste gang. Jeg har handlet med Poul Erik hos Scantruck i mange år, og jeg kender ham som et fornuftigt menneske. Derfor fik vi lavet en fornuftig handel, siger Jørgen Eriksson.

 

Køber kun nye maskiner

Allerede ved årsskiftet fik MJE fingrene i sin nye Komatsu. Den har siden arbejdet på den kommende Giber Ringvej syd for Aarhus. Her har den afløst en tilsvarende Komatsu 290’er, som trængte til en udskiftning.

Den havde cirka 9.000 timer på tælleren i de godt fem år, den har været ejet af MJE. Den var også købt som fabriksny, for det foretrækker Jørgen Eriksson.

- Vores maskiner kører alle mange timer hvert år. Vi har brug for, at de er driftssikre og holdbare, og derfor køber vi maskinerne som fabriksnye, siger han.

 

Læs mere om Komatsu PC290LC-11 her

 

M.J. Eriksson A/S købte ved årsskiftet en Komatsu PC290LC-11 hos Scantruck A/S.
M.J. Eriksson A/S købte ved årsskiftet en Komatsu PC290LC-11 hos Scantruck A/S.
Aktuelt arbejder den på den kommende Giber Ringvej syd for Aarhus.
Aktuelt arbejder den på den kommende Giber Ringvej syd for Aarhus.
Når MJE køber maskiner, er alsidighed i fokus, og her udmærker den godt 30 tons tunge gravemaskine sig.
Når MJE køber maskiner, er alsidighed i fokus, og her udmærker den godt 30 tons tunge gravemaskine sig.
Udover den hvide MJE signaturfarve er Komatsu maskinen også udstyret med nummer 380 som en del af MJEs maskinpark.
Udover den hvide MJE signaturfarve er Komatsu maskinen også udstyret med nummer 380 som en del af MJEs maskinpark.
Tilbage