Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
22-09-2020 Manitou topmodel sikrer effektiv halmproduktion

Da MB Maskinstation skulle købe ny teleskoplæsser, valgte de både ud fra maskinens egenskaber og forhandlerens omdømme.

Det drejer sig om halm og ikke meget andet hos MB Maskinstation ved Odder. Firmaet opkøber halm hos lokale landmænd og presser det til maxiballer, som sælges til lokale varmeværker eller eksporteres.

- Vi producerer årligt 15.000-16.000 halmballer. Med to pressere er der stor aktivitet, og håndteringen af halmballerne skal være effektivt. Både når vi arbejder i hallerne, og når vi læsser eksportbilerne, siger Morten Bonde, ejer af MB Maskinstation, som denne sommer fik leveret maskinstationens nye Manitou teleskoplæsser.

Valget faldt på modellen MLT1040-145PS L Elite, der er den største model til landbruget i programmet hos den danske importør og forhandler Scantruck A/S. Den har en rækkevidde på godt 6,5 meter, en løftehøjde på ti meter, og en kapacitet på fire tons.

- Vores vigtigste krav til maskinen var, at den skulle have en løftehøjde på 10 meter. Vores gamle teleskoplæsser, som ikke var en Manitou, kunne klare syv meter, men vi ville gerne have længere rækkevidde, når vi skal stable halmballerne i hallerne, forklarer Jesper Jensen, driftsleder i MB Maskinstation.

 

Stabilt omdrejningspunkt

Parallelt med MB Maskinstation driver Morten Bonde et kloakfirma, som han overtog af sin far i 2015. Det er et vigtigt element i forhold til maskinstationen, idet medarbejderne hyres ind herfra til halmproduktion efter behov. Den nye Manitou er dog købt til maskinstationen, og det er også kun her, den skal anvendes.

- Siden 2015 er kontrakterne til halmkunder eskaleret, så vi har travlt i sæsonen. Vi køber årligt cirka 2.500 hektar halm hos lokale landmænd og presser til os selv, hvorefter vi sælger det som maxiballer. Vi har ti haller, som vi bruger til opbevaring af halm, og der er cirka 20.000 halmballer på lager. Nogle leveres til værker direkte i høst eller leveres ugentligt. Al håndteringen af halmballerne i hallerne og på pladsen sker med teleskoplæsseren, så den skal være klar til opgaverne hele tiden, siger Morten Bonde.

For tiden er der et fint flow til eksportmarkederne trods Covid-19 situationen. I snit ankommer ti lastbiler om ugen til hallerne ved Odder og bliver læsset med halmballer til udlandet. Typisk er aftagerne landmænd og fabrikker i Tyskland eller Holland, som forarbejder halmen til andre produkter.

 

Tilvalg af Manitou og Scantruck

For Morten Bonde er MLT1040-145PS L Elite den første Manitou, han nogensinde har ejet og arbejdet med. Valget af Manitou skyldes forhandleren bag mærket.

- Jeg kendte kun Manitou af navn, og når det alligevel blev en Manitou, er det i høj grad på grund af Scantruck og deres omdømme. Jeg køber mine maskiner, hvor jeg bliver mødt af fagfolk med ekspertise og erfaring, siger han.

- Vores teleskoplæsser står for 95-97 procent af håndteringen af halmen, og vi kan ikke stå og vente længe, hvis der er et problem med maskinen. Vi er afhængige af et bagland, som kender deres maskiner ud og ind, og som reagerer hurtigt, tilføjer Jesper Jensen.

MB Maskinstation havde tidligere en teleskoplæsser af et andet mærke, som de havde en del problemer med, og forhandleren accepterede i sidste ende at lade handlen gå tilbage.

- Det problem løste Scantruck ved at stille en brugt Manitou - i øvrigt samme model som vores kommende - til rådighed med kort varsel. Så selv om vi skulle vente på vores fabriksnye maskine, var vi hele tiden kørende. Det betød meget for os, siger Jesper Jensen.

 

Optimeret maskine

Den fabriksnye teleskoplæsser ankom til Odder i begyndelsen af august, og den har allerede gjort sig uundværlig. Bogstavet "L" i modelbetegnelsen står for "leveling" og angiver, at forakslen på maskinen kan nivelleres hydraulisk, hvor der arbejdes på et ujævnt underlag. Således optimeres forholdene eksempelvis når eksportbilerne skal læsses hurtigt og effektivt.

Scantrucks sælger har også rådgivet omkring dækmontering for at sikre den optimale stabilitet, når man håndterer cirka 1,5 tons i flere meters højde. Maskinen har også fået tilføjet ekstra arbejdslys, så den også er effektiv, når det er mørkt. Tilføj dertil centralsmøring, joystickstyring, kamera på teleskoparmen samt en hitch-krog og man får en teleskoplæsser, som er optimeret til arbejdet med de 450-550 kg. tunge maxiballer.

- Vi er gået efter stabilitet og en driftssikker maskine, og så spillede det en stor rolle, at det er Scantruck, som står bag Manitou. Alt kan gå i stykker. Det er i den sidste ende servicefolkene og firmaet bag mærket, som gør forskellen for os. Scantruck har et godt omdømme for at være professionelle og dygtige, og det har vi som kunder fået bekræftet. Er der noget med maskinen, er vi hurtigt i gang igen, og det betyder rigtig meget for os, siger Morten Bonde.


Læs mere om Manitou MLT1040-145PS L Elite her

 

MB Maskinstation ved Odder producerer årligt 15.000-16.000 halmballer, som sælges lokalt eller eksporteres. Al håndtering af halmballerne i hallerne og på pladsen sker med deres nye Manitou MLT1040-145PS L Elite.
MB Maskinstation ved Odder producerer årligt 15.000-16.000 halmballer, som sælges lokalt eller eksporteres. Al håndtering af halmballerne i hallerne og på pladsen sker med deres nye Manitou MLT1040-145PS L Elite.
Morten Bonde (tv.) ejer og leder maskinstationen, mens Jesper Jensen er driftsleder. De køber halmen hos lokale landmænd, og presser den til maxiballer, som sælges.
Morten Bonde (tv.) ejer og leder maskinstationen, mens Jesper Jensen er driftsleder. De køber halmen hos lokale landmænd, og presser den til maxiballer, som sælges.
Maskinstationen har ti haller til opbevaring af halmen, og der er cirka 20.000 halmballer på lager.
Maskinstationen har ti haller til opbevaring af halmen, og der er cirka 20.000 halmballer på lager.
Den nye Manitou har hydraulisk nivellering på forakslen, så et skrånende terræn ikke generer læssearbejdet.
Den nye Manitou har hydraulisk nivellering på forakslen, så et skrånende terræn ikke generer læssearbejdet.
Teleskoplæsseren håndterer uden problemer tre maxiballer af gangen, og de bliver med stor præcision løftet på plads i eksportbilen.
Teleskoplæsseren håndterer uden problemer tre maxiballer af gangen, og de bliver med stor præcision løftet på plads i eksportbilen.
Tilbage