Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
29-03-2022 Lille-Henning får 26 tons Komatsu for tredje gang

Og Store Henning tager for sig af både gravemaskiner, dozere og læssemaskiner

To gange Henning kan godt skabe lidt forvirring. Så når chefen hedder Henning, må den næste være Lille-Henning, selv om han såmænd ikke er så lille endda. Faktisk vejer han godt og vel 26 tons – når han tager sin gravemaskine med.

Det har maskinfører Henning Klausen gjort i nu 18 år hos entreprenør Henning Have i Vejen. Og så er det tid til nye Komatsu-tons. Derfor har Henning Klausen nu taget hul på sin tredje Komatsu af nøjagtig samme type, blot med de opdateringer, som fabrikken nu har lavet hen ad vejen. Den nye er en Komatsu PC240LC-11. Den afløser en Komatsu PC240LC-10. Før den havde Henning Klausen også en Komatsu PC240. Men det var før, Komatsu-importen og -forhandlingen kom til Scantruck A/S, som har leveret de to seneste til Vejen-entreprenøren.

 

Henning 18 år hos Henning

”Henning er glad for Komatsu-graverne, og det er jeg også. Han har været i firmaet i 18 år og fik den første Komatsu PC240 et par år efter, at han startede. Nu har han så slidt to helt nye maskiner op med mellem 12.000 og 14.000 timers arbejde i hver. Så må han naturligvis have en ny mere”, siger entreprenør Henning Have med et grin.

Hos Scantruck A/S er det key account manager Poul Erik Nielsen, der har handlet med og leveret den ene Komatsu til Vejen efter den anden.

”Jeg har fulgt og handlet med Henning Have i omkring 20 år, og i gennemsnit har han fast fået leveret fire-fem Komatsu-maskiner om året. Både gravemaskiner, læssemaskiner og dozere”, fortæller Poul Erik Nielsen.

 

Jesper leverer styringen

Når Lille-Henning Klausen sætter sig i kabinen på den nye PC240LC-11, gælder det både udgravninger, anlæg af veje og pladser, kloakker og andre typer anlægsarbejde. Den nye – og tredje – Komatsu-graver er den tredje med GPS fra den samme leverandør.

”Den første af Lille-Hennings maskiner var med maskinstyring, som blev leveret af Jesper Lindskov hos Mikrofyn. Siden blev Mikrofyn til Leica, og her klarede Jesper Lindskov leveringen af styring til Henning Klausens Komatsu nummer to. Nu er Jesper Lindskov rykket til Moba, som har leveret maskinstyringen til den nye gravemaskine”. Så det er Poul Erik Nielsen, der klarer maskinerne og Jesper Lindskov maskinstyringen”, forklarer Henning Have.

 

Læs mere om Komatsu PC240LC-11 her

 

Henning Klausen stikker skovlen i jorden med sin nye Komatsu PC240LC-11. Det er den tredje nye maskine af samme type, han har taget i brug hos entreprenør Henning Have.
Henning Klausen stikker skovlen i jorden med sin nye Komatsu PC240LC-11. Det er den tredje nye maskine af samme type, han har taget i brug hos entreprenør Henning Have.
På plads i kabinen på den nye Komatsu-gravemaskine. Det er 18 år siden, han startede hos en entreprenør Henning Have.
På plads i kabinen på den nye Komatsu-gravemaskine. Det er 18 år siden, han startede hos en entreprenør Henning Have.
Entreprenør Henning Have køber jævnligt ind af Komatsu-maskineri h os Scantruck A/S. Her den nye gravemaskine PC240-LC-11 i selskab med en WA270-8 læssemaskine, som blev anskaffet for nylig.
Entreprenør Henning Have køber jævnligt ind af Komatsu-maskineri h os Scantruck A/S. Her den nye gravemaskine PC240-LC-11 i selskab med en WA270-8 læssemaskine, som blev anskaffet for nylig.
26 tons Komatsu med 189 hk under motorklappen. Den tredje til maskinfører Henning Klausen hos entreprenør Henning Have.
26 tons Komatsu med 189 hk under motorklappen. Den tredje til maskinfører Henning Klausen hos entreprenør Henning Have.
Tilbage