Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
28-05-2020 Langarmet Manitou som alsidig landbrugsmedhjælper

Et positivt omdømme og en overbevisende prøvekørsel var årsagen til, at Ristrup Hovedgaard valgte en Manitou MLT741-140V+ Elite som deres nye teleskoplæsser.

Opgaverne på et stort landbrug som Ristrup Hovedgaard nordvest for Aarhus er mange og favner bredt, og det stiller store krav til den maskinpark, som understøtter hele produktionen. Til at bistå sig i den brede vifte af opgaver på gården har de købt en Manitou MLT741-140V+ Elite teleskoplæsser. Modelnavnet angiver løftehøjden på syv meter samt kapaciteten på 4,1 tons.

Den nye Manitou blev modtaget fra Scantruck A/S i februar i år efter grundig gennemgang og afprøvning af i alt tre maskinmærker.

- Vi har aldrig tidligere haft en Manitou på gården. Vi kendte kun mærket af omtale, og den var positiv, vel at mærke. Sammen med vores tidligere maskinmærke skulle de være det mærke, som er længst fremme på markedet for teleskoplæssere, og maskinen overbeviste os ved en prøvekørsel, siger Niels Erik Kjær, ejer af Ristrup Hovedgaard.

 

Hurtig og effektiv

Maskinen har nogle spidsbelastningsperioder hen over året, og da er det Niels Erik Kjær, der sidder bag rattet i Manitou'en.

- I høsten er jeg inde og ude af maskinen 20-30 gange på en dag, så derfor synes jeg personligt, at forholdene for ind- og udstigning er genialt lavet. Der er kun ét trin, og man går lige ind. Det vejede tungt i beslutningsprocessen. Medvirkende til beslutningen var også, at den kan løfte op i syv meters højde, som er nødvendigt, når vi stakker halmballer op, siger Niels Erik Kjær.

På grund af den store løftehøjde læsser Manitou'en også korn i lastbiler uden risiko for at ramme imod kanten.

- Så vores nye teleskoplæsser skulle ikke være mindre, men heller ikke større. Vi havde brug for en hurtig og effektiv maskine til at håndtere store halmballer samt korn og øvrige afgrøder, og det har vi fået. Den passer rigtig fint til vores behov, fastslår Niels Erik Kjær.

Manitou'en skal også håndtere de 2.000 tons halm-aske, som Ristrup Hovedgaard årligt modtager fra tre varmeværker. Asken bliver læsset af i en hal, der er egnet til formålet, hvor den skubbes sammen i stakke på op til fem meters højde. Her opbevares asken, indtil den skal leveres ud til landmændene og spredes på markerne.

En del af halmen bruges også til opvarmning af egne bygninger på gården. Transportbåndet til halmfyret fodres også med Manitou'en, som ligeledes anvendes når der skal læsses gødningssække i såmaskinen. Dertil kommer en lang liste af småopgaver og vedligehold på gårdens arealer.

 

Præcis håndtering af 150 tons græsfrø

Ristrup Hovedgaard håndterer hvert år store mængder græsfrø, og her er Manitou'ens egenskaber også i fokus.

- Vi anvender den til at udlægge græsfrø ved tørreriet. Den lægger frøene på nogle tørrekanaler, hvor en ensartet tørring er afhængig af en ensartet lagtykkelse. Her bruger vi også Manitou'en til at trække af med, og den efterlader et fuldstændig jævnt lag. Vi håndterer cirka 150 tons græsfrø, og de store mængder skal alle håndteres med stor finesse, siger Niels Erik Kjær.

Ristrup Hovedgaard valgte desuden at få deres nye Manitou MLT 741-140V+ Elite udstyret med centralsmøring samt en hydraulisk hitch-krog, så maskinen også kan bruges til at trække vogne.

- Den har også indbygget vægt, så vi har helt styr på mængderne, når vi eksempelvis læsser frø eller blander såsæd. Vi har også fået monteret et kamera for enden af armen, så vi kan kigge ned i lastbilkassen, når vi læsser. Så har vi overblik over, hvad vi laver, og så render kornet ikke over. Vi havde aldrig prøvet at arbejde med det før, men det virker virkelig godt, siger Niels Erik Kjær.


Læs mere om Manitou MLT 741-140V+ Elite her

 

Scantruck A/S leverede i februar en Manitou MLT741-140V+ Elite til Ristrup Hovedgaard ved Aarhus.
Scantruck A/S leverede i februar en Manitou MLT741-140V+ Elite til Ristrup Hovedgaard ved Aarhus.
Håndteringen af halmballer i op til syv meters højde klarer maskinen uden problemer.
Håndteringen af halmballer i op til syv meters højde klarer maskinen uden problemer.
Niels Erik Kjær, ejer af Ristrup Hovedgaard, er fast mand i maskinen, når høsten er i gang.
Niels Erik Kjær, ejer af Ristrup Hovedgaard, er fast mand i maskinen, når høsten er i gang.
Han er især begejstret for maskinens adgangsforhold.
Han er især begejstret for maskinens adgangsforhold.
Et kamera for enden af armen sikrer overblik, når der læsses korn.
Et kamera for enden af armen sikrer overblik, når der læsses korn.
Hitch-krogen betyder, at Manitou
Hitch-krogen betyder, at Manitou'en ofte anvendes til at flytte vogne.
Tilbage