Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
01-06-2021 Købte først maskinstyring - derefter to gravemaskiner

Sjællandsk entreprenør sparer meget tid med avanceret udstyr, som han ikke kendte ret meget til

Entreprenør Jan Nielsen i Hårlev sydøst for Herfølge på Sjælland valgte at gøre tingene i lidt omvendt rækkefølge, da han konstaterede et behov for ny teknologi til sin entreprenørvirksomhed Jan Nielsen A/S. Hvor de fleste andre køber entreprenørmaskiner og udstyrer dem med ekstra-grej, valgte Jan Nielsen at købe det elektroniske præcisionsudstyr og udstyre det med nye gravemaskiner.

”Egentlig var det landmålerudstyr, jeg var på jagt efter. Jeg fik øje på Topcon-materiel, som forhandles af Scantruck. Topcon laver også maskinstyring, og det fik jeg så også en snak om med Per Amorsen fra Scantruck. Da maskinstyringen jo skal sidde i gravemaskiner, havde han taget sin kollega, salgskonsulent Kurt Møller med. Han havde et fornuftigt forslag til et par Komatsu’er”, forklarer Jan Nielsen.

Hele den lidt omvendte affære har vist sig at være en rigtig god idé for entreprenørfirmaet.

”Vi var helt grønne på det avancerede udstyr, så vi havde i høj grad brug for råd og vejledning. Det fik vi af Per Amorsen, som er maskinstyringsdatakonsulent og ekspert i Komatsu Smart Construction og Topcon. Foruden maskinstyring, købte vi også en Topcon Hiper SR-GNSS, som er en såkaldt formands-rover. Den giver min formand mulighed for at gå og sætte af, før vi begynder at grave. Det har vi sparet meget tid ved”, siger Jan Nielsen.

 

Positivt skift

Den største arbejdsmæssige omvæltning kom til at ske i gravemaskinernes førerhuse. Dels skulle maskinførerne til at køre Komatsu, fordi mester havde valgt det hidtidige mærke fra. Dels skulle de til at køre med det nymodens grej.

”Skiftet til Komatsu har overrasket alle positivt. Vi købte en 24 tons PC210LC-11 og en 31 tons PC290LC-11. Lige i starten drillede 290’eren os lidt, men det var faktisk positivt. Det var nemlig dér, vi fandt ud af det høje serviceniveau hos Scantruck. Montøren rettede et par småting med en GPS og en tiltrotator, og derefter var vi kørende”, fortæller Hårlev-entreprenøren.

Han konstaterede hurtigt, at de to nye gravemaskiner bruger mindre diesel end deres forgængere af andet mærke.

 

Med åbne arme

”Førerkomforten er væsentligt bedre i Komatsu’erne. Maskinførerne har da også taget imod med åbne arme. Også selv om maskinstyringen og den nye Topcon-rover betyder, at de skulle lære at grave via skærmen og ikke via manden, der gik ude i renden”, siger Jan Nielsen.

Entreprenørfirmaet Jan Nielsen A/S har omkring 30 medarbejdere og laver store som små opgaver inden for jord, kloak, belægninger, beton, vandledninger og fjernvarme. Virksomheden har en bred vifte af kunder, men laver specielt meget for forsyningsselskaber og byggefirmaer. Den seneste halve snes år har Jan Nielsen A/S lavet en del udstykninger.

Mandskab og maskiner operer over hele Sjælland og i Storkøbenhavn. På hjemmebanen er virksomheden hus-entreprenør for Stevns Kommune.

”Det har været praktisk for os, at Scantruck både havde udstyr og ekspertise i landmåling og maskinstyring. Det gav mulighed for en samlet løsning, som i øvrigt blev yderligere udbygget, fordi Scantruck også har lavet data til projekter for os”, siger entreprenør Jan Nielsen.

 

Læs mere om maskinstyring her

Læs mere om Komatsu gravemaskiner her

 

Entreprenør Jan Nielsen (til højre) får en snak om Topcon-roveren med formand Bjarne Nørhave. Topcon-udstyret sparer masser af tid for entreprenørfirmaet.
Entreprenør Jan Nielsen (til højre) får en snak om Topcon-roveren med formand Bjarne Nørhave. Topcon-udstyret sparer masser af tid for entreprenørfirmaet.
Formand Bjarne Nørhave klar med Topcon-landmålerudstyret, som bruges til afsætning, inden der graves på et projekt.
Formand Bjarne Nørhave klar med Topcon-landmålerudstyret, som bruges til afsætning, inden der graves på et projekt.
Da Jan Nielsen købte avanceret elektronisk maskinstyringsgrej, tog han også to Komatsu-entreprenørmaskiner med.
Da Jan Nielsen købte avanceret elektronisk maskinstyringsgrej, tog han også to Komatsu-entreprenørmaskiner med.
Entreprenør Jan Nielsen med åben dør til maskinfører Mikkel Stoltenberg. Maskinførerne har taget imod både det nye maskinmærke og Topcon-udstyret med åbne arme.
Entreprenør Jan Nielsen med åben dør til maskinfører Mikkel Stoltenberg. Maskinførerne har taget imod både det nye maskinmærke og Topcon-udstyret med åbne arme.
Entreprenørfirmaet Jan Nielsen A/S laver mange udstykninger. Her gælder det et projekt i lokalområdet ved Hårlev, hvor den nye Komatsu PC290LC-11 tager en tørn.
Entreprenørfirmaet Jan Nielsen A/S laver mange udstykninger. Her gælder det et projekt i lokalområdet ved Hårlev, hvor den nye Komatsu PC290LC-11 tager en tørn.
Tilbage