Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
13-11-2019 Jorton-folk vil være sikre på at komme frem

Der bliver ikke gamblet med hverken oprindelse eller hjulstørrelse når bygge- og anlægsvirksomheden skifter ud i truck-flåden

Det kan godt være, at det er lidt dyrere at køre rundt i en maskine fra verdens førende leverandør af teleskoplæssere og terrængående gaffeltruck. Men hos bygge- og anlægskoncernen Jorton A/S bliver der ikke gået på kompromis, når det er tid at skifte til en ny og lidt større truck-model.

”Vi havde også en truck af andet mærke på prøve. Den var billigere end Manitou-trucken, men vi blev nu hurtigt enige om at satse på det sikre. Vi kendte Manitou i forvejen, for det var en anden og lidt mindre Manitou, vi skiftede ud med den nye MSI35”, fortæller pladsmand Søren Christensen hos Jorton A/S på Robert Fultonsvej i det nordlige Aarhus.

Det er ham, der sammen med kollega Kaj Johansen styrer rundt i den nye terrængående truck i det daglige.

 

Brug for store hjul

”Vi bruger maskinen til håndtering af alt muligt materiel her på pladsen. Nogle steder er terrænet ret så ujævnt, og derfor har vi behov for en terrængående truck med store hjul. Dem er der ikke så mange af, men Scantruck kan heldigvis levere Manitou-truck med store hjul i en række modeller. Vores nye MSI35 har en kapacitet på 3500 kg, og dermed har vi fået yderligere et tons med i skiftet fra den tidligere”, forklarer Søren Christensen.

Nogle steder er terrænet på pladsen i Aarhus faktisk så ujævnt, at en standard-truck simpelthen ville sidde fast. Det gør MSI35’eren med de store hjul ikke.

Den terrængående Manitou løfter op til syv meter. Kubota har leveret motoren, som yder 49 hk, og som bringer Manitou MSI35 rundt med op til 20 km/t.


Læs mere om maskinen her

 

Der flyttes konstant store mængder materialer rundt på pladsen ved Jorton i Aarhus, hvor den nye Manitou MSI35 truck har sin hverdag.
Der flyttes konstant store mængder materialer rundt på pladsen ved Jorton i Aarhus, hvor den nye Manitou MSI35 truck har sin hverdag.
MSI35 er gesvindt at komme rundt med også, hvor pladsen kan være lidt trang. Maskinen har en venderadius på 2590 mm.
MSI35 er gesvindt at komme rundt med også, hvor pladsen kan være lidt trang. Maskinen har en venderadius på 2590 mm.
De store forhjul er en afgørende fordel for Jorton-folkene ude i terrænet. Inde på pladsens mere jævne arealer ruller trucken frem med 20 km/t.
De store forhjul er en afgørende fordel for Jorton-folkene ude i terrænet. Inde på pladsens mere jævne arealer ruller trucken frem med 20 km/t.
Tilbage