Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
13-09-2022 HM køber ind til både det tunge og det finere

Horsens-entreprenøren har forsynet sig med to nye Komatsu-dozere

Størrelsen betyder noget. Der skal format og power bag, når der skal flyttes store mængder jord. Til gengæld er det en fordel med finere grej, når det gælder finregulering af sand. Entreprenør Michael Mortensen, HM Entreprenør A/S i Horsens, tager sig af begge discipliner – plus adskillige andre. Derfor stod der ikke en enkelt, men to Komatsu-dozere på indkøbssedlen, da han tog en snak med key account manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck A/S.

”Vi har købt en Komatsu D51PX-24 på omkring 16 tons og en godt og vel dobbelt så tung D85PX-18. Med ripper vejer den i omegnen af 40 tons. Vi skulle bruge to anderledes modeller, end de dozere, vi havde i forvejen. Og efter en god snak med Poul Erik Nielsen fandt vi frem til de maskiner, der er de rigtige”, fortæller Michael Mortensen.

 

Anerkendt for jordflytning

Den store D85PX-18 dozer er købt til virkelig at skubbe store og tunge mængder jord ved nogle af de mange projekter, som HM Entreprenør udfører landet over. Det velrenommerede firma er meget anerkendt for blandt andet jordflytning. Maskinen er den største dozer, som entreprenørfirmaet i øjeblikket har i flåden. Motoren er af egen avl – en Komatsu Stage V med 267 hk. Maskinen er udstyret med Trimble-maskinstyring.

Også den mindre D51PX-24 har fået monteret Trimble 3D, som har stor betydning for netop de opgaver, som den kommer til at løse.

Den skal ikke mindst i sving ved afretning og finregulering af sand, og med såvel 3D som laser kan maskinen også både lægge sand, hvor det skal være, og rette af også inde i haller. Der er 133 Komatsu Stage V-heste i motorrummet.

HM Entreprenør har jordarbejde, byggemodning, kloakarbejde, beton og belægning på menuen. I fjor havde firmaet 50-års jubilæum. Entreprenør Michael Mortensen overtog virksomheden for 14 år siden.

 

Læs mere om Komatsu dozere her

 

Den nye Komatsu D85PX-18 er den største dozer i HM-flåden i øjeblikket.
Den nye Komatsu D85PX-18 er den største dozer i HM-flåden i øjeblikket.
Så flyttes der jord. Der sker virkelig noget, når Komatsu D85PX-18 med 267 hk i maskinrummet tager fat.
Så flyttes der jord. Der sker virkelig noget, når Komatsu D85PX-18 med 267 hk i maskinrummet tager fat.
16 tons dozeren Komatsu D51PX-24 klarer eminent udlægning og afretning af sand.
16 tons dozeren Komatsu D51PX-24 klarer eminent udlægning og afretning af sand.
Tilbage