Halm, dybstrøelse, majs, hønsemøg og store mængder gylle tilsættes 17 tons japaner. Så er der klar til produktion af biogas. Hos Grønhøj Bioenergi ved Karup i Midtjylland har der været gang i både japaneren og gasproduktionen i et års tid. Og det forløber – på midtjysk – ikke så ringe. Biogasanlægget producerer på årsbasis omkring syv millioner kubikmeter gas. Og nu udvides aftagerkredsen til også at omfatte det nærliggende varmeværk i byen Frederiks.
”Frederiks Varmeværk kører på naturgas. Fra det kommende årsskifte ville fjernvarmeprisen for forbrugerne stige med omkring 30 procent, fordi det statslige tilskud til elektricitet fremstillet på naturgas bortfalder. For en almindelig husstand i Frederiks ville det betyde en forøgelse af varmeregningen med 3000-4000 kroner om året”, fortæller gårdejer Thomas Johansen, som er direktør for og medejer af Grønhøj Biogas. Tillige driver han en stor kvæggård på samme adresse som bioenergianlægget.
”Når varmeværket i stedet brænder biogas af, kan varmeprisen stort set holdes i ro. Derfor etablerer vi nu en cirka fem kilometer lang ledning direkte fra Grønhøj Bioenergi til varmeværket”, siger Thomas Johansen.
Perfekt med køer og gas
Gårdejeren er selv ko-mand og har levet af køerne i mange år. Med produktionen af biogas har han sikret sig en indtægtskilde mere, og naturgas og køer harmonerer helt perfekt, mener han.
”Tankene på bio-anlægget fungerer som en komave. Meget af råstoffet i form af gylle leverer vore egne dyr. Men det er da er dyrt anlæg, som kræver store mængder. Derfor har vi også været ude at finde flere råvarer så tæt på anlægget som muligt. Vore egne køer leverer selv 15 procent i form af gylle, som vi pumper fra stalden til anlægget. Genboen er en stor svineejendom, så der pumper vi også direkte fra”, forklarer Thomas Johansen.
Fra andre gårde i omegnen køres gyllen – og returneres. Når gyllen er afgasset hos Grønhøj Bioenergi, sendes den nemlig tilbage til leverandørerne. Nu i form af en bedre gylle, som planterne på markerne hurtigere optager. Den afgassede gylle giver mulighed for en bedre udnyttelse af kvæstoffet.
Læsning af møg
Foruden et par håndfulde gylle-leverandører, måtte Thomas Johansen også anskaffe grej til at læsse komøg, hønsemøg, majs og andre mere faste ingredienser i bio-gryden.
”De tørre dele skal vi have læsset op i en stor kasse, så de kan indgå i produktionen af biogas. Det lignede noget med en gummihjulslæsser, og sådan en havde jeg aldrig haft tidligere. Derfor havde jeg ingen præferencer. Efter forskellige maskiner på prøve, blev det så Scantruck i Skive, der leverede en Komatsu WA320-8. Foruden at maskinen kører og gør det, den skal i 2-3 timer hver dag, så er det en fordel, at Scantruck rykker hurtigt ud med service og eventuelt en låne-maskine, hvis vi rammes af nedbrud”, siger Thomas Johansen.
Ledning til Karup
Det er virksomheden Lundsby Biogas i Tjele, der har leveret anlægget med for-tank, seks reaktortanke og avanceret styring til Grønhøj Bioenergi. Dermed bliver det også i familien for Thomas Johansen. Hans kone hedder nemlig Louise Lundsby Johansen, og hendes farbror, Erik Lundsby, ejede tidligere Lundsby Biogas.
Hidtil er det HMN Naturgas, der har været eneaftager af biogas fra Grønhøj. Nu bliver varmeværket i Frederiks så også koblet på. Leverancerne til HMN Naturgas foregår via en ni kilometer lang jordledning til Karup, hvor HMN har en modtagestation. Herfra pumpes gassen ind på naturgasnettet til forbrugerne.
”Den gas, vi leverer, er grøn gas. I modsætning til den gas, der pumpes op i Nordsøen. Den væsentligste forskel er, at vores grønne biogas er CO2-neutral. Det er Nordsøgassen ikke”, forklarer Thomas Johansen.
Når Grønhøj Bioenergi producerer rundt regnet syv millioner kubikmeter til naturgasnettet på årsbasis, svarer det til ikke mindre end 20.000 kubikmeter hvert døgn. Eller omkring 900 kubikmeter i timen.