Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
26-10-2020 Gårdens fleksible omdrejningspunkt

På Stenisminde forventer landmand Anders Andersen hver dag en stabil indsats af sin Manitou teleskoplæsser, og hans nye MLT737-130PS+ Elite lever op til kravene.

Der er mange maskiner og redskaber involveret i at drive et moderne landbrug. Fejl og nedbrud kan have store følgevirkninger for gårdens daglige gøremål, og det er landmand Anders Andersen meget bevidst om. Han ejer og driver sammen med sin kone Pernille landbruget Stenisminde ved Tylstrup, syd for Brønderslev, hvor han har 210 årskøer og 160 hektar jord at tage hånd om.

Det absolut værste scenarie ville dog være, hvis hans teleskoplæsser ikke var funktionsdygtig. Den er et vigtigt omdrejningspunkt for gårdens dagligdag, og konsekvenserne af et nedbrud synes uoverskuelige for ham.

- Vi bruger vores teleskoplæsser til mange opgaver hver dag, og derfor ville det være katastrofalt for os, hvis der er nedbrud. Nu har jeg ikke oplevet et nedbrud med vores Manitou i de ti år, vi har ejet en, så jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ville gøre, siger Anders Andersen med et smil.

 

Pålidelig og fleksibel maskine

Han modtog i juni sin nye Manitou teleskoplæsser model MLT737-130PS+ Elite. Med en rækkevidde på 3,9 meter, en kapacitet på 3,7 tons og en løftehøjde på knap syv meter er den en solid og alsidig maskine til et landbrug. Den kan udstyres med et væld af forskellige redskaber og udstyr, og dens fleksibilitet kommer dagligt til udtryk på gården.

- Vi arbejder blandt andet med ballespyd, halmsnitter og læsseskovl. Det hele fungerer som ønsket, og maskinen kører rigtig godt. En god maskine for mig som landmand er en maskine, der er stabil i udførelsen af opgaverne, og som ikke går i stykker. Det er vores tredje Manitou, og vi har aldrig oplevet driftsstop med nogen af dem, siger Anders Andersen.

Sin første Manitou - en MLT735 - købte han i 2010. Den blev valgt på baggrund af Manitous omdømme. I 2014 blev den udskiftet med en opdateret udgave af samme model i forbindelse med en kampagne hos Scantruck, og seks år senere er det nu den fabriksnye MLT737-130PS+ Elite, der løser opgaverne.

- Alle tre maskiner er købt af samme sælger hos Scantruck. Vi bliver altid godt behandlet, og både handlen og den leverede maskine lever op til mine forventninger. Oplevelserne med Manitou og Scantruck har betydet, at vi denne gang slet ikke indhentede tilbud fra andre end Scantruck, understreger Anders Andersen.

 

Sammenhæng mellem pris og kvalitet

Efter seks år og cirka 4.500 timer på tælleren mente han, at det var tid til at skifte maskinen ud, og den nye 737'er er i fuld sving hver dag.

- Det bliver til cirka 800 timer om året til mange forskellige opgaver. Det er mest korte ture, men der er mange af dem i løbet af en dag på gården. Vi blander eksempelvis foder to gange dagligt, hvor maskinen kører fra ensilagestakken og til vores stationære foderblander, der er fire meter høj. Vi muger ud og strør også dybstrøelse hver dag med hjælp fra den. Skal der flyttes en palle, bruger vi også teleskoplæsseren. Den kører frem og tilbage på gårdens areal hele tiden, så den skal bare virke 100 procent hele tiden, siger Anders Andersen.

Han lægger ikke skjul på, at Manitou ikke er det billigste maskinmærke, når der skal investeres. Men han ser investeringen i et langsigtet perspektiv.

- Det bliver hurtigt for dyrt at købe billigt forstået på den måde, at hvis man vælger laveste pris, vil kvaliteten typisk også være derefter. Det er min egen erfaring. Jeg betaler gerne en højere pris, hvis der er harmoni mellem prisen og kvaliteten af maskinen, og det er der med Manitou. Jeg ser generelt Scantruck som en forhandler, der leverer god kvalitet, og deres positive omdømme i branchen betyder rigtig meget for mig som kunde, siger Anders Andersen.

Det er ikke svært at fremhæve forskelle mellem den nye MLT737 og den seks år gamle maskine, som han nu har sagt farvel til, for der sker store fremskridt på området hvert år.

Han har dog allerede hæftet sig ved flere ting.

- Hele designet af maskinen er godt og især førerhuset, som er virkelig behageligt. Nu er joysticket også monteret i førersædets armlæn, så det følger sædets bevægelser. Vi tilvalgte selv et ekstra olieudtag på armen, så vi har olie nok til halmsnitteren, og samlet set har vi fået en maskine, som passer præcis til vores behov, siger Anders Andersen.


Læs mere om Manitou MLT737-130PS+ Elite her

 

For landmand Anders Andersen er gårdens Manitou et dagligt omdrejningspunkt. I juni modtog han sin nye Manitou teleskoplæsser model MLT737-130PS+ Elite.
For landmand Anders Andersen er gårdens Manitou et dagligt omdrejningspunkt. I juni modtog han sin nye Manitou teleskoplæsser model MLT737-130PS+ Elite.
Med 210 årskøer og 160 hektar jord er der rigeligt med opgaver til teleskoplæsseren. Gårdens foderblander er fire meter høj, og der blandes to gange dagligt.
Med 210 årskøer og 160 hektar jord er der rigeligt med opgaver til teleskoplæsseren. Gårdens foderblander er fire meter høj, og der blandes to gange dagligt.
Halmsnitteren kan teleskoplæsseren også håndtere uden problemer.
Halmsnitteren kan teleskoplæsseren også håndtere uden problemer.
Anders Andersen bestilte sin nye Manitou med et ekstra olieudtag på armen, så halmsnitteren får som krævet.
Anders Andersen bestilte sin nye Manitou med et ekstra olieudtag på armen, så halmsnitteren får som krævet.
Joysticket er monteret i førersædets armlæn og følger dermed sædets bevægelser.
Joysticket er monteret i førersædets armlæn og følger dermed sædets bevægelser.
Tilbage