Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
23-08-2019 Gårdejer med 700 køer holder sig til det sikre

Køerne skal være sortbrogede og læssemaskinerne skal være Weycor hos Peter Clausen ved Vejen

Gårdejer Peter Clausen på Vindinggård ved Vejen er ikke til eksperimenter, når det gælder virksomhedens drift. Han er mælkeproducent og har 700 køer i stalden. De skal være sortbrogede, mener landmanden i det sydjyske. Tilsvarende er han heller ikke i tvivl om, at de læssemaskiner, der tager deres tørn i den daglige drift, skal være orange.

”Når jeg kommer i gang med noget, der fungerer, så skifter jeg ikke. Det vil jo være dumt. Så nu er det den femte Weycor-læsser, vi har fået leveret. Jeg startede med en AR65. Så fik jeg en AR85, derefter to AR95, og nu har vi skiftet den ene af de to ud med en ny AR105”, fortæller Peter Clausen.

 

Danmarks sidste

Dermed kommer Vejen-landmanden til at sætte punktum i Weycors modelserie. Den tyske producent har sendt en ny række maskiner på markedet og benyttet lejligheden til at ændre på typebetegnelserne. Så den 9,5 tons AR105, som Peter Clausen har sikret sig, vil fremover hedde AR580. Og i øvrigt været et par hundrede kilo tungere.

”Ellers er der ikke de store forskelle, bortset fra de ændringer, der altid sker ved modelskift. Peter Clausen nåede at få den absolut sidste AR105, der bliver leveret i Danmark. Når han skifter næste gang, vil han igen få en maskine, som han kender, og som bare er udviklet lidt yderligere”, siger distriktschef Carsten Frederiksen hos den danske Weycor-importør, Scantruck A/S.

 

Over 2000 timer om året

Med 143 hk i maskinrummet lever den nye Weycor AR105 helt op til Peter Clausens ønske om en stærk maskine, der kan tage fra i det daglige.

”Først og fremmest handler det om stabilitet. Maskinen skal være stærk, og den skal ikke fylde for meget. Det er vigtigt, at vi nemt kan komme rundt. Den lange arm sikrer, at vi kan nå op i både fodervognen og i andre vogne og læsse af. Vi bruger læssemaskinerne til mange forskellige opgaver, og de får virkelig lov til at arbejde. AR95’eren har kørt over 2000 timer om året”, fortæller Peter Clausen.

Mens Danmarks sidste AR105 altså har 143 hk, nøjes efterfølgeren AR580 med 134 hk. Det skyldes udviklingen i motorer, som medfører lidt færre hestekræfter og samtidig mindre CO2-udledning.

Peter Clausen blev delvis ejer af Vindinggård for 20 år siden, da han købte halvpart i gården. I 2005 overtog han sammen med sin kone den anden halvdel.


Læs mere om Weycor maskinerne her

 

Den sidste Weycor AR105 leveret i Danmark er trukket i arbejdstøjet og er med til at sørge for 700 sortbrogede køer hos Peter Clausen ved Vejen.
Den sidste Weycor AR105 leveret i Danmark er trukket i arbejdstøjet og er med til at sørge for 700 sortbrogede køer hos Peter Clausen ved Vejen.
Den femte Weycor i rækken af læssemaskiner på Vindinggård. 9,5 tons med 143 heste til 700 køer.
Den femte Weycor i rækken af læssemaskiner på Vindinggård. 9,5 tons med 143 heste til 700 køer.
En af Peter Clausens to Weycor AR95 har tjekket ud på Vindinggård efter at have gjort det godt. De tyske læssere kører typisk et par tusinde timer om året på gården.
En af Peter Clausens to Weycor AR95 har tjekket ud på Vindinggård efter at have gjort det godt. De tyske læssere kører typisk et par tusinde timer om året på gården.
Tilbage