Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
22-01-2018 Fuld gang i maskinhandlerne da ScanMek fejrede jubilæum

Masser af håndslag i løbet af to begivenhedsrige messedage hos Scantruck

Der blev givet håndslag i den helt store stil, da Scantruck fejrede 10 års jubilæum for den årlige maskinmesse ScanMek i hovedafdelingen i Skive. Scantruck havde formået at samle en række nyheder fra både Komatsu, Manitou og Mustang til jubilæums-udstillingen, og det gik ikke upåagtet hen. Maskin-nyheder trækker tydeligvis fag- og branchefolk til fra såvel entreprenør- og anlægsbranchen som fra landbruget.

”Jeg mindes ikke at have set og mødt så mange besøgende til en ScanMek-messe tidligere. I løbet af de to messedage blev der udleveret 7060 stegte pølser. Det er 860 flere end sidste år. Og så blev der givet håndslag på flere end 50 maskinhandler” fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

”Det er helt tydeligt, at udstillingen har fundet helt fast plads i kalenderen hos mange. Foruden det imponerende salg direkte på ScanMek, følger der helt sikkert levering af måske endnu flere maskiner i kølvandet på messen. Alle mine kolleger i salgsafdelingen fik masser af kontakter til potentielle kunder, som gerne vil have en snak om nye eller brugte maskiner efterfølgende”, siger salgschefen.

 

Intelligens og hybrid

Det var ikke mindst på teleskoplæsser-fronten, der var rift om maskiner. I forbindelse med ScanMek kørte Scantruck kampagne på Manitou-maskiner med 36 måneders garanti eller 3000 timer, afhængig af hvad der nås først. Det er en kampagne, som Scantruck ekstraordinært har forlænget med en uge ud over messen. Det samme gælder for muligheden for finansiering til 1,49 procent.

 Også Komatsu indskrev sig overbevisende i stakken af slutsedler på ScanMek. Mange besøgende var interesserede i at høre om Komatsus Intelligent Machine Control – IMC – og herunder også maskinstyringssystemerne fra Topcon, som Scantruck nu er forhandler af.

Komatsu er tillige helt i front med hybrid-gravemaskiner, som nu virkelig er ved at slå igennem i entreprenørbranchen. ScanMek gav mulighed for at både se og høre om såvel 24-tons hybrid-graveren HB215LC-2 Hybrid som den større HB365LC-3 Hybrid på 37 tons.

 

Masser af brugte

En væsentlig del af messen og dermed også succesen kan tilskrives det meget store udvalg, Scantruck byder på også af brugte maskiner af alle typer. Firmaets brugtcenter er Skandinaviens største, og Scantruck lægger sig altid i selen for at have masser af brugte maskiner på lager.

”Nu begynder vi allerede så småt at glæde os til næste ScanMek i uge 3 i 2019. Det er ikke med forhåbninger om at overgå dette års ScanMek. Det vil næsten være for utroligt. Men det har vi nu godt nok sagt tidligere og har måttet revidere opfattelse. I juni er vi naturligvis med på entreprenørmessen E&H 2018 i Herning, og hen over sommeren deltager vi traditionen tro i en stribe af de største dyrskuer rundt om i landet. I begyndelsen af oktober er vi tilbage i vores eget regi med ScanMek Øst i Scantrucks østdanske afdeling i Ringsted, inden vi runder af med Agromek i slutningen af november”, siger salgschef Claus Bjerregaard.

 

Masser af maskiner og masser af ScanMek-gæster til den 10. udgave af Scantrucks egen maskinudstilling.
Masser af maskiner og masser af ScanMek-gæster til den 10. udgave af Scantrucks egen maskinudstilling.
Salgschef Claus Bjerregaard mindes ikke at have oplevet så mange gæster til en ScanMek tidligere.
Salgschef Claus Bjerregaard mindes ikke at have oplevet så mange gæster til en ScanMek tidligere.
ScanMek-gæsterne lagde naturligvis også vejen omkring det store udvalg af maskiner i Scantrucks brugtcenter, som er en Skandinaviens største.
ScanMek-gæsterne lagde naturligvis også vejen omkring det store udvalg af maskiner i Scantrucks brugtcenter, som er en Skandinaviens største.
Der var trængsel både ved pølsevognen og ved bordene, da Scantruck bød til jubilæums-ScanMek. Pølsemanden og hans hjælpere langede 7060 stegte med brød over disken.
Der var trængsel både ved pølsevognen og ved bordene, da Scantruck bød til jubilæums-ScanMek. Pølsemanden og hans hjælpere langede 7060 stegte med brød over disken.
Tilbage