Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
20-05-2019 Fremtidens lift bliver nutid i Roskilde og Skive

Scantruck henter Manitous 100 procent eldrevne bomlift 200ATJe Oxygen til Danmark til snigpremiere

Den danske Manitou-importør, Scantruck A/S, gør fremtid til nutid. I første kvartal 2020 er den franske maskingigants 100 procent eldrevne bomlift 200ATJe Oxygen klar til salgslisten. Men allerede på dette års Roskilde Dyrskue fra den 31. maj til den 2. juni og efterfølgende ved et specialarrangement tirsdag den 4. juni præsenterer Scantruck maskinen, som er andet og mere end blot en ny maskine.

”Med det helt nye Oxygen-koncept signalerer Manitou for alvor bæredygtige løsninger med alternative og rene energier. Bomliften bliver det første skud ren ilt til både Manitous store program og til miljøet. Derfor er det en helt speciel mulighed for os, at vi kan præsentere 200ATJe Oxygen både på dyrskuet i Roskilde og hos os selv i Skive næsten trekvart år før, maskinen bliver officiel i Danmark”, siger Scantrucks salgschef, Claus Bjerregaard.

 

Velkendt lift på el-drift

”Manitou har formået at skabe den 100 procent eldrevne version ud fra den velkendte terrængående bomlift 200ATJ. Der er altså tale om store plusser for miljøet og ingen minusser på maskinens præstationer. Foruden at imødekomme alle ønsker om grøn, bæredygtig og miljørigtig drift, matcher bomliften derfor også kravene om en alsidig maskine, der præsterer lige godt såvel ude som inde. Den er både terrængående og samtidig helt fri for emission, så den er lige optimal i felten, på byggepladser i byområder og til opgaver inden døre”, siger Claus Bjerregaard.

200ATJe Oxygen får naturligvis en særplacering på Scantrucks stand på Roskilde Dyrskue. Når skuet lukker søndag aften den 2. juni, køres liften til Scantruck-hovedkvarteret på Katkjærvej 5 i Skive. Her byder Scantruck til special-lancering af maskinen tirsdag den 4. juni fra klokken 13 til 17.

”En ekspert fra Manitou-fabrikken tager turen til Danmark for at være klar til en fagsnak med de besøgende sammen med Scantrucks eget team af Manitou-eksperter. Og vanen tro, når vi inviterer, er vi naturligvis også klar med lidt godt til ganen”, siger salgschef Claus Bjerregaard.   

 

Manitou har netop præsenteret Oxygen-konceptet på Bauma-udstillingen i München. Og her også den nye 100 procent eldrevne bomlift 200ATJe Oxygen. Nu er den bæredygtige nyhed hastigt på vej til snigpremiere i Danmark.
Manitou har netop præsenteret Oxygen-konceptet på Bauma-udstillingen i München. Og her også den nye 100 procent eldrevne bomlift 200ATJe Oxygen. Nu er den bæredygtige nyhed hastigt på vej til snigpremiere i Danmark.
Bomliften med arbejdshøjde på godt 20 meter og 12 meters rækkevidde fås i den klassiske dieselversion 200ATJ. Nu lancerer Manitou den som emissionsfri og bæredygtig 200ATJe Oxygen-udgave.
Bomliften med arbejdshøjde på godt 20 meter og 12 meters rækkevidde fås i den klassiske dieselversion 200ATJ. Nu lancerer Manitou den som emissionsfri og bæredygtig 200ATJe Oxygen-udgave.
Tilbage