Flemming Larsen, indehaver af firmaet Larsen Fliser i Højslev ved Skive, gav Scantrucks salgsfolk en forrygende start på Agromek 2018. Inden sælgerne havde nået morgenkaffen på standen i Herning, meldte Flise-Larsen sig med en underskrift på en slutseddel, som nu sender en ny Manitou-teleskoplæsser til Højslev.
”Vi laver flisearbejde, typisk ved både privates huse og ved virksomheder. Den nye Manitou tager over efter en otte år gammel Manitou. I alt har vi brugt Manitou-teleskoplæssere i 11 år til at håndtere fliserne og stikke dem ind over, når vi skal lægge dem. Maskinen kan løfte fire tons, og det betyder, at den kan tage en hel palle fliser ude i yderste position. Det gør det daglige arbejde væsentligt nemmere”, fortæller Flemming Larsen.