Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
30-07-2024 Efter 35 år i en dozer: “Støjniveauet er altafgørende for min hverdag”

Når man sidder 10 timer om dagen i en dozer, skal komforten, støjniveauet og maskinens evner være i top. Det er Komatsu dozer D71PXi-24 ifølge Dansk Miljø og Genbrug.

I intet mindre end 35 år har Bo Pindborg kørt i dozer, men for første gang i alle årene har han nu fået en maskine, som er fuldstændig tæt og med et minimalt støjniveau. Han er maskinfører for Dansk Miljø og Genbrug (DMG), og på det første kvartal i år har han allerede kørt omkring 500 timer i Komatsu dozeren D71PXi-24. Dermed har han flyttet flere tusind tons jord og grus, og han er i den grad tilfreds med maskinen.

“Når jeg sidder i den i så mange timer, er det vigtigt, at det er en god maskine. Det er den første dozer, jeg nogensinde har siddet i, som har været helt tæt for støv. Støjniveauet er altafgørende for min hverdag. Det betyder rigtig meget, at der er stille i førerhuset, og efter 10 timers arbejde i maskinen er jeg ikke nær så træt i hovedet, som jeg tidligere har oplevet,” siger han.

Det er ikke kun Bo Pindborg, som er begejstret for den støjreducerende maskine. Det gælder også naboer og omgivelser, fortæller driftsansvarlig og formand i DMG, Anders Revsbæk Poulsen.

“Støjen har meget at sige overfor vores naboer og omgivelser, når vi kører på et projekt. Det betyder en hel del, hvor meget den larmer, når vi går i gang klokken 6 om morgenen. Det kan betyde sure naboer, og det slipper vi for med Komatsu dozeren,” siger han.

 

Ekstraudstyr optimerer dagligdagen

Foruden komforten i maskinen er Bo Pindborg også yderst tilfreds med maskinens evner og det ekstraudstyr, han har fået. Der er blevet indbygget håndfri telefon og walkie talkie samt oliefyr, så den altid er opvarmet og afiset/afrimet, når han sætter sig ud i den om morgenen uanset vejr og vind. Derudover har maskinen fået ekstra lys og stikudtag, så DMG kan få strøm fra dozeren til tankanlægget, ligesom den har central smøring, som betyder, at maskinføreren ikke selv skal bruge en fedtsprøjte og smøre maskinen, da det bliver gjort jævnt og automatisk. Skjoldet på Komatsu’en er blevet forhøjet med 20 centimeter, så jord og grus ikke løber tilbage, når det bliver skubbet. Alt sammen noget som er med til at lette arbejdet for Bo Pindborg.

“Det ekstra lys er meget vigtigt, når vi kører i mørke og på skråninger. Vi oplever ofte, at der ikke er lys på de projekter, vi er i gang med, og der er lyset altafgørende. Komatsu dozeren er stabil og har et fantastisk udsyn. Det har virkelig meget at sige i min hverdag, og det gør mit arbejde meget nemmere. Køleren er foran på andre maskiner, men på Komatsu’en sidder den bagpå, og det giver mig et bedre udsyn,” fortæller Bo Pindborg.

 

Forhindrer båndslip og for meget dieselolie

Komatsu dozer D71PXi-24 har maskinstyring fra Topcon. Det har betydet, at Bo Pindborg har fået en udførlig instruktion i maskinens kapacitet, og hvordan han skal få mest muligt ud af den. Det har tidligere maskinfører og nuværende instruktør i Komatsu og Topcon hos Scantruck, Ole Skårup, udført.

“Den intelligente maskinstyring gør maskinen super. Den kører stort set helt af sig selv, og den gør det med maksimal ydeevne hele tiden. Den skubber mest mulig jord på mindst muligt brændstof. Hvis der er for meget jord foran bladet, lægger maskinen selv noget af det af, så den ikke bliver belastet for meget. Det kan nemlig resultere i båndslip, og at den bruger for meget brændstof,” siger Ole Skårup.

 

Instruktion kan gøre en forskel

Hos DMG har han instrueret Bo Pindborg i, hvordan han får mest muligt ud af maskinen og dens kunnen og blandt andet også lært, hvordan han kan bruge undervognen til opmåling af terrænet.

At Komatsu dozeren er nøjsom med brændstoffet, kan DMG tydeligt mærke.

“Den er billigere i brændstof end andre tilsvarende maskiner, vi kender til. Det betyder også, at vi kan se det på vores bundlinje, og samtidig slipper vi også mindre CO2 ud,” siger Anders Revsbæk Poulsen.

Det er ikke kun den reducerede mængde af brændstof, som kan mærkes hos DMG. Bo Pindborg bruger den intelligente maskinstyring flittigt hver dag. Det kan nemlig være svært at se med det blotte øje, hvis der for eksempel mangler en lille smule jord eller grus, eller hvis der er for meget et sted, men det kan maskinstyringen regne ud. At maskinen kører i auto, gør også, at Anders Revsbæk Poulsen som formand og driftsansvarlig ikke behøver tænke på, om maskinen fungerer og kører optimalt hele dagen, for det ved han, at den gør. Derudover sparer han også at bruge en landmåler, fordi maskinen foretager opmålingerne.

“Den kan måle terrænet op selv, og det gør, at maskinen kan køre rundt på arealet og lave målinger, så jeg hele tiden ved, hvor store mængder grus og jord, jeg skal køre af og på, når jeg for eksempel har projekter som markreguleringer, jordtip eller arbejder i grusgrave,” fortæller Bo Pindborg, og Ole Skårup fra Scantruck supplerer:  

“Andre systemer kan kun køre i auto i færdig overflade. Komatsu dozeren kan også komme over et bjerg af jord og køre i auto i 10 meters højde, så hvis man kan udnytte systemet rigtigt, kan man faktisk køre i auto altid, og det er meget mere effektivt for maskinføreren.”

Ole Skårup kan som instruktør hos Scantruck altid koble sig på systemet, og se om en maskinfører bruger systemet rigtigt og kan også nemt give en god og konkret vejledning ud fra det.  

 

FAKTA:

  • Komatsu dozer D71PXi-24 vejer 24 tons
  • Motoren er en Komatsu Stage V
  • Den har en båndbredde på 915 mm

 

Læs mere om Komatsu D71PXi-24 her

 

Komatsu dozer D71PXi-24 har integreret maskinstyring. Det gør blandt andet, at den har fuldstændig styr på at skubbe den helt rette mængde af jord.
Komatsu dozer D71PXi-24 har integreret maskinstyring. Det gør blandt andet, at den har fuldstændig styr på at skubbe den helt rette mængde af jord.
Maskinfører hos DMG, Bo Pindborg, fortæller, at støjniveauet i Komatsu dozeren er yderst minimal. Det er den mest støjreducerende maskine, han nogensinde har siddet i.
Maskinfører hos DMG, Bo Pindborg, fortæller, at støjniveauet i Komatsu dozeren er yderst minimal. Det er den mest støjreducerende maskine, han nogensinde har siddet i.
DMG har hver eneste dag gavn af den intelligente maskinstyring fra Topcon, som Komatsu dozeren er udstyret med.
DMG har hver eneste dag gavn af den intelligente maskinstyring fra Topcon, som Komatsu dozeren er udstyret med.
Tilbage