Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
03-08-2017 Det blå stempel i orden til Store Legedag

Erfarne Scantruck-folk sætter igen kursen mod Bornholm

Det stiller særlige krav til et maskinfirma, hvis det vil have faste kunder på Bornholm. Distriktschef Jakob Jørgensen og Scantruck har for længst fået det blå stempel på solskinsøen. Når der den 11. og 12. august for 14. gang bydes til Nyker Maskin & Trucker Show på sportspladsen i Nyker, er både han og kollega Michael Lehnshøj på plads.

”Det er rigtigt, at man lige skal ses an hos de bornholmske maskinfolk. De er naturligvis afhængige af en stærk leverandør, der formår at matche kravene til service. Det kan vi fint. Vi kan hurtigt sende en servicevogn med færgen enten fra Køge eller via Sverige. Både Michael Lehnshøj og jeg er på Bornholm adskillige gange om året, og vi har mange rigtig gode kontakter på øen”, fortæller Jakob Jørgensen.

Nyker Maskin & Trucker Show lyder også navnet Store Legedag, og begivenheden har manifesteret sig som en rigtig god og fast tradition. Det samme har Scantruck og Jakob Jørgensen. Det er syvende gang i træk, Scantruck er med, og erfaringerne er særdeles gode.

”Vi sælger altid maskiner efterfølgende, når vi har været til Store Legedag. Stemningen er god, og vi får masser af god maskinsnak i løbbet af de to dage”, siger Jakob Jørgensen.

 

Fire maskinmærker

Scantruck møder frem i Nyker med fire forskellige maskinmærker. Blandt dem den suverænt mest populære minigraver, Komatsu PC16, som har markeret sig som en virkelig storsælger i Scantruck-programmet. Den to tons tunge gravemaskine får selskab af den lidt større Komatsu PC22.

Fra Manitou-repertoiret tager Manitou-specialist Michael Lehnshøj landbrugsteleskoplæsseren Manitou MLT625 med til Bornholm. Med løftehøjde på 5,90 meter er maskinen den foretrukne teleskoplæsser hos mange landmænd.

Også hos minilæsserne bliver det to af topmodellerne, der repræsenterer Scantruck på Store Legedag. Tyske Weycor ruller ind med 2,5 tons læsseren AR35, mens amerikanske Mustang deltager med den knækstyrede 2,8 tons maskine AL406.

 

Distriktschef Jakob Jørgensen er klar til Store Legedag for syvende gang i træk. Blandt andet med den supersælgende minigraver Komatsu PC16.
Tilbage