Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
21-12-2021 Corona rammer ScanMek

Scantrucks store messe er aflyst

Scantruck A/S er for andet år i træk tvunget til at aflyse sin egen, store maskinmesse i januar. 2022-udgaven af den traditionsrige ScanMek skulle efter planen afvikles fredag den 21. og lørdag den 22. januar.

”Vi har besluttet at aflyse ScanMek 2022 som følge af den aktuelle smitte-situation. Det er pokkers ærgerligt, for vi havde virkelig glædet os til igen at møde de flere tusinde maskininteresserede, der normalt besøger os de to ScanMek-dage. Og jeg er ikke i tvivl om, at vores gæster også ærgrer sig over situationen. Men det er simpelthen rettidig omhu, der får os til at springe over i januar”, siger Scantrucks administrerende direktør, Bo Sundroos.

ScanMek har været en fast begivenhed for både entreprenør- og anlægsbranchen samt for landbruget i en ubrudt række på 12 messer. Indtil corona altså kom i vejen første gang i 2021. Derfor var der store forventninger til den 13. udgave i 2022, men nye smittevarianter og pandemiens genopblussen kommer igen på tværs for ScanMek som det faglige mødested for maskinfolket.

 

Vi er her stadig

”Det er vigtigt for mig at understrege, at vi stadig handler maskiner alt det, som kunderne ønsker. Vores mandskab er på plads helt som sædvanligt, og alle er stadig meget velkomne til at besøge os eller ringe for en aftale”, siger Bo Sundroos.

Tilsvarende er Scantruck klar til at præsentere både nye og brugte maskiner med digitale ”walk abouts”. Her laves virtuelle fremvisninger direkte fra showroom eller maskinhal til kundens smartphone, tablet eller computer. Kunden kontakter simpelthen Scantruck og aftaler et tidspunkt, hvor Scantruck-medarbejderen kommer hele vejen rundt om de aktuelle maskiner med et videokamera. Det er en mulighed, som mange allerede har benyttet i corona-tiden.     

 

ScanMek er altid et tilløbsstykke med masser af maskininteresserede. Det forhindrer corona imidlertid i år.
ScanMek er altid et tilløbsstykke med masser af maskininteresserede. Det forhindrer corona imidlertid i år.
Tilbage