Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
12-04-2019 Byggeriets bedste "trillebør" er blevet hurtigere og mere stabil

Komatsu WA100M-8EO havde danmarkspremiere under ScanMek i januar. Første eksemplar er solgt og leveret til Vesti Olsen & Hansen A/S.

- Hvis man vil holde på de gode medarbejdere, så lytter man til, hvad de ønsker sig. Det ved jeg alt om, for det er mig, der har folkene i røret, hvis de nye maskiner ikke dur.

Udtalelsen tilhører Ronni D. Pedersen, produktionschef i det sjællandske byggefirma Vesti Olsen & Hansen A/S med base i Tølløse mellem Holbæk og Ringsted, og selv om den er sagt med et stort smil, er der ingen tvivl om sandheden i udsagnet.

Det blev understreget, da byggefirmaet tidligere på året investerede i en ny Komatsu WA100M-8EO gummihjulslæsser. Den syv tons tunge maskine er en opdateret model og nyligt ankommet til det danske marked, og den første på dansk grund endte således på Sjælland.

 

Varm fortaler

Den blev samtidig den første Komatsu gummihjulslæsser, som Vesti Olsen & Hansen A/S nogensinde har investeret i.

- Vi har i forvejen flere fem tons læssemaskiner, men vi vil gerne have mulighed for at læsse en lastbil på byggepladsen, og til det formål er en fem tons model for lille. Derfor søgte vi noget, der var større, og efter et besøg hos Scantruck i Ringsted, var vi ikke i tvivl, fortæller Ronni D. Pedersen, som selv har været involveret i udvælgelsen og købet.

- Jeg var selv en af de varmeste fortalere for valget af denne Komatsu. Den har et udsyn og en komfort, som man ellers kun ser i en meget større læssemaskine. Den føles bare rigtig på alle områder, siger produktionschefen.

 

Den rigtige investering

Vesti Olsen & Hansen A/S arbejder på hele Sjælland, og firmaet består af cirka 60 ansatte. Opgaverne løses både som fag-, hoved- eller totalentrepriser, og kundegrupperne spænder fra private kunder til landbrugs-, erhvervs- og industrikunder.

En typisk rutine hos Vesti Olsen & Hansen A/S er at lade en gravemaskine og en læssemaskine arbejde i et fast team, og derfor vil den nye maskine få nok at se til i fremtiden udover det boligprojekt i Skovlunde, som den i skrivende stund er tilknyttet.

- Selv om den sammenlignet med en fem tons maskine ikke er så meget større fysisk, har vi allerede fået stor glæde af den. Knækstyringen betyder, at det ikke kræver meget plads for at udføre opgaverne. Den har samtidig en god størrelse, hvor det fortsat kan betale sig at investere i den. Havde den været endnu større, havde det været en bedre forretning at købe en rendegraver, mener Ronni D. Pedersen, som ikke vil afvise, at der kan være flere Komatsu gummihjulslæssere på vej til Tølløse.

 

Miljøvenlig og stærk

Hos Scantruck A/S, der importerer og forhandler Komatsu entreprenørmaskiner i Danmark, er der stor glæde over den modtagelse, den nye maskine fik på ScanMek i januar.

- Det er en maskine, som henvender sig til alle i især bygge- og entreprenørbranchen. Den er en moderne "trillebør" på byggepladsen, fordi den kan anvendes til mange opgaver, og med ændringerne i forhold til den tidligere model samt de tilvalg, som er til rådighed, tror jeg på, at man vil komme til at se den på mange byggepladser i Danmark i fremtiden, siger Kasper Vissing, produktchef for Komatsu hos Scantruck A/S.

København, Aarhus, Odense og Aalborg har alle indført miljøzoner, hvor køretøjers partikeludledning - herunder også entreprenørmaskiners - er underlagt skrappe krav. Arbejder man på byggepladser i disse byers miljøzoner, kan man anvende Komatsu WA100M-8EO med god samvittighed, idet den er udstyret med en Stage V motor.

- Hvor man typisk ser maskinproducenterne geare deres motorer ned af miljøhensyn, leverer Komatsu en maskine med ganske få ekstra hestekræfter, men hvor omdrejningsmomentet samtidigt er øget med 20 procent, forklarer Kasper Vissing, som fremhæver flere af maskinens styrker:

- Kontravægten er større end på den forrige model, hvilket giver en bedre stabilitet selv med en større skovl monteret. Desuden er kabinen helt nyudviklet, og den har flere elementer fra de større gummihjulslæssere hos Komatsu. Blandt andet er flere funktioner integreret i monitoren.

Komatsu WA100M-8EO kan køre op til 40 km/t.

- En maskine af den størrelse bliver oftest flyttet til et nyt projekt ved egen kraft, og når tiden er vigtig, er der stor forskel på 30 km/t og nu 40 km/t, siger Kasper Vissing.

Maskinen byder endvidere på flere spændende tilvalgsmuligheder, som man typisk ikke ser på andre maskiner i denne klasse. Blandt andet hydraulik bagud, flere forskellige typer træk, high flow hydraulik med særskilt pumpe samt eventuelt 4. funktion hydraulik i joystick.

 

Læssemaskinen WA100M-8EO fra Komatsu fik dansk premiere på ScanMek i januar. Det første eksemplar er solgt og leveret til det sjællandske byggefirma Vesti Olsen & Hansen A/S.
Læssemaskinen WA100M-8EO fra Komatsu fik dansk premiere på ScanMek i januar. Det første eksemplar er solgt og leveret til det sjællandske byggefirma Vesti Olsen & Hansen A/S.
Maskinens læssehøjde var en af de egenskaber, som var afgørende for valget af Komatsu WA100M-8EO.
Maskinens læssehøjde var en af de egenskaber, som var afgørende for valget af Komatsu WA100M-8EO.
Kabinen er helt nyudviklet, og den har flere elementer fra de større gummihjulslæssere hos Komatsu. Blandt andet er flere funktioner integreret i monitoren.
Kabinen er helt nyudviklet, og den har flere elementer fra de større gummihjulslæssere hos Komatsu. Blandt andet er flere funktioner integreret i monitoren.
Komatsu WA100M-8EO er en moderne "trillebør" på byggepladsen, fordi den kan anvendes til mange opgaver.
Komatsu WA100M-8EO er en moderne "trillebør" på byggepladsen, fordi den kan anvendes til mange opgaver.
Tilbage