Benjamin Stub arbejder med fintuning af data, når han selv skal beskrive sin hverdag på Scantrucks kontor i udkanten af Odense.
”Vi har i virkeligheden flyttet præcisionen ved at forbedre data, og vi er faktisk kommet over i noget der med et fint ord hedder produktionsdata. Det er data som vi har haft igennem vores systemer, hvor det så er blevet forfinet og rettet for de småfejl der nu måtte være”, fortæller Benjamin Stub.
Egentlig kan man sige, at arbejdsflowet ude i marken bliver bedre fordi maskinstyringssystemet kører meget mere flydende efter at det har været igennem Benjamin Stubs computer. Det er alt lige fra byggemodning over store vejprojekter til kloakering i 3D.
”I al beskedenhed sidder jeg faktisk med nøglen til noget, der er meget vigtigt for kunden. Det dur ikke at jeg laver noget forkert, for gør jeg det, så er det jo også forkert for maskinføreren, og det går jo ikke. Hvis jeg fejler, så er der også fejl ude på byggepladsen. Derfor er min opgave meget vigtig for kunden”, siger Benjamin Stub.
En fejl kan for eksempel være, at der bliver flyttet for meget jord, gravet for meget jord af eller lagt for meget grus ud. Den risiko har Scantruks 3D-data løsning nærmest fjernet.
”Det er her vores fintuning kommer ind i billedet. Vi laver alle lag. Vi laver helt nede fra planum. Vi laver bundsand og stabilgrus med alle de rigtige fald på helt nede fra start af råjordsplanum”, siger Benjamin Stub.
Faktisk kan spild af materialer helt undgås, hvis bare Scantruck får dataen up front før arbejdet går i gang. Når dataen er inde i computeren kan Benjamin Stub lave en flyveplan til dronen, og på den måde få lavet en førregistrering af området der skal arbejdes på.
”Vi har alle eksisterende højder, og når vi så fra rådgiver får al data så går vi ind og laver råjordsplanum, som er det nederste lag maskinføreren skal ned til, hvor vi så kan lave volumenberegning ud fra det”, fortæller Benjamin Stub, der samtidig fortæller, at proceduren i princippet er det samme når det gælder hvor mange kubikmeter bundsand og stabilgruslag der skal til den specifikke opgave.
Dermed kan man sige, at Scantrucks 3D-data styring fra dag ét kraftigt er med til at reducere spild ude i marken som i sidste ende er med til at spare bygherre for unødig brug af materialer.
Læs mere om Smart Construction og 3D data her