Hvad sker der hos Scantruck?

Følg med i vores mange spændende nyheder her på websitet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi bringer løbende en række nyheder om Manitou, Komatsu, Weycor, SENNEBOGEN, McCloskey, PB Platforms, Platform Basket, Geismar og vores øvrige leverandører og samarbejdspartnere. Få også relevante cases fra vores verden og læs mere om, hvordan vi løser opgaver inden for entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læs også vores pressemeddelelser, stillingsopslag og navnenyt – og bliv klogere på alt det, der foregår hos Scantruck.
 
Vælg gerne de nyheder, der præcist passer til dig. Klik videre med navigationen ovenfor og hent inspiration om det, der interesserer dig allermest. God fornøjelse.
 
04-03-2019 Åben Maskinvej lukket med manér

Entreprenør satte punktum ved at snuppe to Komatsu-gravemaskiner i ét hug

Entreprenørfirmaet Tuse Næs Entreprenøren nåede omkring Scantruck i Ringsted, inden årets femdobbelte åbent hus-arrangement på Kærup Parkvej lukkede lørdag eftermiddag. Det var salgskonsulent Jesper Björg hos Scantruck særdeles tilfreds med. Firmaet fra Holbæk-kanten lukkede nemlig de to dages Åben Maskinvej for fem maskinfirmaer med at købe to Komatsu-gravemaskiner.

”Totalt solgte vi seks maskiner i løbet af de to dage, og heraf tegnede Tuse Næs Entreprenøren sig så for de to otte-tons Komatsu PC80’ere. Det blev et effektfuldt punktum for to rigtig fine dage, hvor både vi hos Scantruck og kollegerne hos de fire andre maskinfirmaer havde besøg af rigtig mange maskininteresserede”, fortæller sælger Michael Lehnshøj fra Scantruck Øst-afdelingen i Ringsted.

”Vi oplevede forskellige strømme af gæster i løbet af de to dage. Nogle perioder af dagene var forholdsvis rolige, mens der til andre tider var masser af besøgende. En god indikator for, at Åben Maskinvej 2019 blev en rigtig fin oplevelse, er pølsemandens aktivitet. Fredag blev der langet 600 portioner over disken, mens niveauet dalede en anelse til 500 om lørdagen”, siger Michael Lehnshøj.

Flere end sidste år

Det var de fem maskinfirmaer Scantruck, Hydrema, Nicolaisen & Larsen, Helms TMT-Centret samt Mertz, som alle har adresse på Kærup Parkvej, der igen inviterede til samtidigt åbent hus. Åbenlyst en god idé. Maskininteresserede tog turen fra nær og fjern for at opleve muligheden for en hel håndfuld maskinfirmaer vise sig frem. Den første Åben Maskinvej blev afviklet i fjor, og vurderingen fra aktørerne lyder på, at dette års arrangement trak lidt flere besøgende end sidste år.

”Selv om det naturligvis er godt at sælge maskiner direkte på et åbent hus-arrangement, handler det jo i høj grad om at få en god snak med de mange gæster. Vi kan konstatere, at det blev en rigtig god weekend med fin stemning”, siger Michael Lehnshøj hos Scantruck.

 

I perioder var der trængsel ved de lange borde hos Scantruck, hvor pølsemanden fik et par travle dage mellem de store maskiner.
I perioder var der trængsel ved de lange borde hos Scantruck, hvor pølsemanden fik et par travle dage mellem de store maskiner.
Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten dukkede op fredag for symbolsk at klippe Åben Maskinvej åben. Han kunne konstatere, at vejen med de fem maskinfirmaer rent faktisk var blevet omdøbt. Her klipper borgmesteren med selskab af repræsentanter for firmaerne. Yderst til venstre Scantruck-direktør Bo Sundroos.
Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten dukkede op fredag for symbolsk at klippe Åben Maskinvej åben. Han kunne konstatere, at vejen med de fem maskinfirmaer rent faktisk var blevet omdøbt. Her klipper borgmesteren med selskab af repræsentanter for firmaerne. Yderst til venstre Scantruck-direktør Bo Sundroos.
Tilbage