Topcon Sitelink – Software for support, datadeling og effektivisering af maskiner

Sitelink – software for support, datadeling og effektivisering af maskiner

Sitelink er et effektivt og webbaseret værktøj, der bruges til at kommunikere mellem kontoret og maskinerne. Webplatformen gør det muligt at sende og modtage data til maskinstyring, skabe  overblik over maskinernes aktuelle position og understøtte intern support i et samarbejde med Scantrucks supportteam. Sitelink fås i flere versioner og kan leveres i en entrepriseversion, hvor det er muligt at modtage ”as-build”-data fra maskinerne samt generere rapporter, der giver et bedre overblik på de enkelte byggepladser. Sitelink Office er et særskilt årsabonnement, som kræves for at have adgang til dataoverførsel. Der kræves mindst ét abonnement pr. virksomhed. Sitelink til maskinen er en del af Scantruck-datapakken, som blandt andet indeholder VRS-abonnement, Sitelink, SIM-kort til opkobling samt adgang til telefonsupport.

Mød fremtiden med effektivt udstyr til maskinstyring og landmåling

Maskinstyring er i dag en vigtig del af et effektivt projekt. En bedre præcision giver en højere effektivitet og dermed en bedre profit. Topcons portefølje af maskinstyringsprodukter er helt fremme, når det gælder om at bruge den seneste teknologi og kombinere den med brugervenligt software til effektiv maskinstyring.
Hos Scantruck sammensætter vi løsningerne fleksibelt, så de passer til de danske byggepladser. Vi er altid klar til at rådgive om den mest optimale løsning, uanset om du er hovedentreprenør, har indlejet en maskine på en større plads eller bare er en virksomhed, der vil være mere effektiv i hverdagen.

Eget supportteam

Vi råder over vores eget maskinstyringsteam, der står for montage, kalibrering og effektiv support. Vores værksted er udstyret med det rigtige værktøj, så vi klarer alle installationer sikkert og effektivt. De er koblet på vores supportsoftware via internettet, så vi kan yde effektiv support og sikre høj oppetid. Er jeres system fysisk nede, er vi klar til at sende en montør ud, og vi har normalt alle reservedele på lager, så maskinen hurtigt er oppe at køre igen. Alle systemer leveres med opstartstræning, hvor føreren sættes ind i brugen af systemets funktioner. Vi tilpasser træningen til kundens normale opgaver, hvilket vi har god erfaring med, så kunden hurtigere opnår den forventede effektivitet.