Uddannelsen foregår ca. halvdelen af praktiktiden hos Scantruck og halvdelen hos N.C. Nielsen, kombineret med skoleophold på Erhvervsskolen i Aars. Man skifter som udgangspunkt virksomhed efter hvert hovedforløb.
Scantruck opfordrer alle interesserede til at søge en læreplads som entreprenørmaskinmekaniker. For at blive ansat skal du minimum have gennemført GF1 (grundforløb). Som en del af ansættelsesprocessen vil alle ansøgere skulle gennemføre 2 ugers praktik, hvoraf den ene uge vil være hos Scantruck og den anden hos N.C Nielsen. På denne måde får du mulighed for at opleve jobbet i begge virksomheder og vi vil vælge de kandidater, som vi mener passer bedst ind.
Praktikforløbet vil normalt foregå i uge 7 - 15 samt uge 37 – 45 og kan godt afholdes mens GF1 stadig pågår.
Kontakt Scantruck på 96 147 147 for at planlægge dit praktikforløb.
Ikke verdens nemmeste uddannelse – men den bedste!
Det tager fire år at blive en uddannet entreprenørmaskinmekaniker. Under uddannelsen vil man få mulighed for at lære om en række områder såsom el, hydraulik og elektronik samtidig med, at man lærer om basale mekaniske opgaver. Uddannelsen er designet med et stærkt fokus på sidemandsoplæring, hvilket betyder, at man hurtigt vil få mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaverne, men med den nødvendige støtte fra en erfaren mekaniker.
Scantruck og N.C. Nielsen tilbyder en all-around uddannelse, der gør dig til en attraktiv medarbejder i en række brancher, herunder blandt andet vindmøllebranchen. Uddannelsen kræver fokus og engagement, og lærlingene er efterspurgte i branchen. Ofte fastholder vi vores lærlinge efter endt uddannelse, da de er en mangelvare.
"Vi er som lærested meget privilegerede. Mange ansøgere kommer langvejs fra for at få plads hos os.
Jeg tror, de unge vælger os, fordi de ved, de får en god uddannelse. Vi viser blandt andet de unge stor tillid. Kommer de med den rette indstilling og gør en indsats, får de en virkelig god uddannelse."
Siger teknisk chef på Scantruck, Eskild Jensen.
Kontakt vores værkførere eller HR-afdeling på 96 147 147 for at aftale et praktikforløb og blive en del af Scantruck og N.C. Nielsen-familien.